Sider

søndag den 20. juni 2010

overspringshandling...

Ih altså, min helt store overspringshandling er blogland! Nå ja, før blogland, var det facebook, så det går vel lige op!?!
Nej, for når man surfer rundt i blogland, så begynder det at krible i fingrene og man bliver nødt til selv at fremstile noget kreativt;-)
Derfor laver jeg alt muligt andet end den synopsis jeg SKAL have skrevet i dag (fik overhoved intet lavet igår).
Så nu vil jeg lige vise et lille uddrag af mine overspringshandlinger fra denne ugen.
Først har jeg efter inspiration fra pralerier lavet denne her patchworkbold til niecen:


Så faldt jeg over et tørklæde projekt, jeg havde liggende helt fra sidste sommer. Men midt i det, fik jeg fnidder af alle de nåle jeg hurtigt har til at flyde ved symaskinen.
Derfor kom jeg i tanke om den fine nålepude jeg så hos Westmose.
Så måtte jeg jo lige sy sådan en. Det jeg syntes var så smart ved Mettes nålepude, var at der var tænkt på en anordning til opspræter etc. 



Tilsidst skal I lige se mit nyeste projekt med mini patchwork.
Det kom til igår, mens manden så Danmark spille VM kamp.


Nu glæder jeg mig bare til sommerferie på tirsdag, så jeg med god samvittighed, kan kaste mig over flere kreative projekter. Jeg kan næsten ikke vente :-)
Tak for inspirationen.

torsdag den 17. juni 2010

De små glæder.

Kender I det når en lille pynteting skaber glæde?
Hver aften når jeg går i seng, ser jeg denne lille keramik ting i vindueskarmen, i soveværelset!


Jeg har fået den af min mand, som fik den af en ven, der engang blev sendt i aktivering på en genbrugs sortering station.
Den minder mig om dengang jeg boede i Paris!
-og så elsker jeg den bare for det herlige udtryk, og den dejlige farve.

Det er dejligt med disse små glæder, når man sveder med eksamener.
Jeg glæder mig til om 1 uge hvor jeg bytter den her stak:


Ud med de her 2 spændende Mary Higgins Clark's mysterier:


Kan næsten ikke vente
Så jeg drømmer om godt vejr, så jeg kan sidde på altanen, eller tage en tur på stranden, med dem i tasken;-)

lørdag den 12. juni 2010

Nyt design!

Ja, når der ikke er noget at lave på arbejdet, på sådan en regnfuld lørdag...
Pludselig opdager man en ny funktion i blogland, og inden man ser sig om er der nyt design på bloggen :-)
Så hvis min blog kommer til at ændre udseende over det næste stykke tid, så er det blot fordi jeg leger;-)

onsdag den 9. juni 2010

And the winner is...

Så skal jeg kåre de første vindere, i min første give away :-)
 Og nu til det spændende...
 1. Præmien går til : Bournonville
 2. Præmien går til: Kandiseret 

Hvis I vil sende mig jeres adresser til min mail: linsensprojekter@gmail.com, så vil jeg sende pakkerne afsted lige så snart posten stopper deres strejke!

Tak til alle jer der legede med, ligeledes til alle jer der der meldte jer som faste læsere af min blog.
Jeg havde slet ikke ventet at jeg ville få over 15 faste læsere så hurtigt :-)

mangler kun 1 fast læser...

 Så skynd jer hvis i vil være med i min Give away!

mandag den 7. juni 2010

Hovsa...

Hvordan fortæller jeg min læsegruppe i morgen, at jeg ikke har fået skrevet det vi har aftalt, fordi jeg lige skulle...sy den her:

Efter at Sara var så sød at sende et mønster, måtte jeg altså bare lige prøve :-)
Nå, der er vel ikke andet for, end at jeg må sidde og svede lidt nu :-(
Men hvad gør det med mindre søvn, når man fik syet en sød gravhund.

søndag den 6. juni 2010

en skål med ...

Ligner det ikke bare en skål med slik?
Jeg fik lige lyst til at tage lidt flere billeder af min smykkeproduktion.

Hvor er jeg bare glad for at se, at jeg har fået nogle faste læsere og tilmeldinger til min give away.
Det er helt utroligt som man kan blive bidt af det her bloggeri...
Man kan jo bruge timevis herinde, især når man sidder foran computeren hele tiden for at skrive eksamensopgave;-)

Al den inspiration man får herinde giver jo også grobund for et hav af overspringshandlinger...nøj, hvor jeg glæder mig til sommerferie, så kan man da få tid til det hele.

God søndag. Jeg vil hygge mig med opgave skrivning og arbejde i aften!

onsdag den 2. juni 2010

Min første give away


Jeg vil hermed udlove min første Give Away!
Denne give away vil løbe indtil jeg har 15 faste læsere.



1. præmien er et hjemmelavet armbånd

2. præmien er et par hjemme lavet øreringe.

 

Reglerne bliver som de sædvanligvis er her i blogland:

1 lod: kommentar på indlægget

2 lodder: kommentar+fast læser

3 lodder: kommentar+fast læser+link til indlægget på din blog (du må gerne låne mit billed)

Skriv i din kommentar, hvor mange lodder du er med på.

Jeg glæder mig til at se hvor mange der vil lege med og hvornår jeg kan sende min første Give Away afsted ;-)

Posted by Picasa

En tur i Ikea og lidt patchwork!

Vi har lånt en bil i denne uge og det skulle fejres med en tur i Ikea!
Forinden havde vi været inde ved symaskinemanden med min Bernina, der stod af i påsken. 
Bagefter gik turen til Ikea, her gik jeg lidt amok i stof, for det er da bare billigt.
Nu glæder jeg mig bare til fredag hvor symaskinen kommer hjem igen, så skal det fejres i weekenden.

Men mens symaskinen har været i stykker, har jeg kastet mig over denne hobby: patchwork.
Ja, jeg ved næsten ikke hvem jeg skal kreditere for inspiration, for hvor har jeg fundet i inspiration til dette i mange blogs. Men for at nævne nogle; En fugl i hånden , pralerier, og der er helt sikkert flere.

Sidst men ikke mindst, ja så lærte jeg da også at lave fine fotocollager på Picasa, så min blog kan blive lige så fin som dem jeg følger ;-)

tirsdag den 1. juni 2010

Nu med billed!

Så fik jeg billed på profilen! Næste skridt er at få taget billeder af alle de projekter jeg har gang i.
Det sidste nye er jo at jeg blev bidt af en gal hexagon patchwork, tror det smitter her på bloggen.
Skulle bare lige prøve, efter gentagne gange at have set alle de kreative indslag på de forskellige blogs.
Flere billeder kommer!
Ligeledes går jeg med en Give Away i tankerne, så jeg måske kunne få et par følgere på bloggen, så bliver det hele jo nok lidt sjovere herinde ;-)

onsdag den 26. maj 2010

Hold da op!

Jeg er helt sprit ny i blogland og er aldrig rigtig kommet igang med at blogge selv.
Tilgengæld følger jeg ofte med i andres blogs og glæder mig over al den inspiration til kreative projekter, der er at finde.
Men at folk ikke kan få lov at dele billeder med os andre herinde er hovedrystende.
Det får mig til at overveje, hvilken type blog jeg selv havde forestillet mig!?!
Men for nu er jeg blot ærgerlig over at en af mine yndlingsblog er fjernet...

søndag den 4. april 2010

Min Bernina er brudt sammen!

Dermed røg mine sy projekter for påsken.
Manden prøvede at skille den ad, men kunne ikke lave den selv.
Heldigvis har vi fundet en symaskine mand, der lovede, at han sagtens kunne lave sådan en ældre dame.
Min symaskine er et arvestykke med 40 år på bagen, men jeg syntes den skal have lov at leve lidt længere.
Jeg har i stedet brugt tiden på at snuse lidt rundt i flere spændende blogs herinde og hold op hvor bliver man inspireret til at få gang i de kreative projekter.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...