Sider

tirsdag den 25. februar 2014

Fastelavn

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt og som kreamor betyder det også at der skal laves hjemmesyet fastelavn kostume.
Mens jeg knokler med dette års kostume, får I lige lov at se de sidste 2 års kostumer:

Anker Pingvin (se oprindelig indlæg her)
hjemmesyet fastelavnkostume

Frøen Anker (se oprindelig indlæg her)
hjemmesyet fastelavnkostume

Som altid er det lidt en kamp med tiden at få fastelavnskostumet færdig til tiden, men jeg håber at jeg på fredag kan sende en lille isbjørn afsted.

Fortsættelse følger...



søndag den 16. februar 2014

#weekendhygge

Jeg vil tilbage på bloggen, men hvordan gør man lige det, efter så lang tids pause?

Jeg har haft gang i et par indlæg et stykke tid, men det er nogle af de lidt sværere indlæg at få trykket "udgiv" til. 

Så jeg starter med et hurtigt let et!

Denne weekend har stået i hyggens tegn,  efter ikke at have haft farmand hjemme i weekenderne læææænge, nyder vi at hans nye arbejde har ændret det!


Vi har været på SMK og ude at spise lækker amerikansk brunch på O's.

Ja, ja billederne viser lutter idyl og det har det da næsten også været! Så meget det nu tillader med 2 børn, hvoraf den ene er i selvstændigheds fasen ( også kaldet trodsalder!!!;)). Vi nyder vores lille familie på nu 4 medlemmer omend den første tid har været røv hård ( for at sige det mildt, men mere om der senere!)

Men lige endnu et billede af familie idyllen






onsdag den 1. januar 2014

På kjolejagt

På et tidspunkt forelskede jeg mig i denne kjole fra Cos:

Kjole kan købes her
De havde den ikke i butikkerne, men jeg var så heldig at købe den i netshoppen.
Desværre fik jeg købt den for stor (str. M, har til tider svært ved at forstå at jeg er en str. s) og jeg glemte at få den sendt retur.
Derfor har jeg nu sat den til salg på Trendsales lige her.

Da jeg stadig er forelsket i kjolen, holder jeg samme sted øje med om jeg er så heldig at finde den i str. S istedet.

*Sponsoreret: Indlægget bringes i samarbejde med Trendsales, men ord og emnevalg er helt mit eget*

lørdag den 7. december 2013

Barselstøj


Jeg drømmer om at tilbringe min barsel i dette lækre sæt, eller en af de andre super fine sæt fra Moss Copenhagen!

Det kan fx. Købes her, hvor jeg kan få en pris der er meget barseldagpenge venlig!

*Sponsoreret:dette indlæg bringes i samarbejde med Trendsales*

mandag den 25. november 2013

5 min sy til baby

Lige endnu et sy til baby indlæg!

Nogle gange bliver jeg altså bare helt vildt nærig!
Som da jeg skulle købe små handsker til lillebror!
30 kr for et par små hvide Jersey handsker og det endda uden tommelfinger!
Herregud 30 kr, nu er det nok ikke lige det der vælter budgettet! 
Men når nu jeg har mange meter Jersey og rib liggende her hjemme, så blev jeg lige der super nærig!

Så jeg besluttede mig for at sy mine egne handsker (efter Aksel havde haft strømper på hænderne de første ture ud).


Helt seriøst, det tog 5 min at lave dem!
Stoffet er en lækker rib jeg har købt i stofdillen i Ishøj til 30 kr meteren!

Af samme meter stof har jeg også syet 2 elefanthuer til Anker og der er stadig en god del tilbage!

Bare lige for at sætte det lidt i perspektiv hvad man kan få for 30kr.

Bliver du også ramt af nærighed og tanken om at det kan du lave billigere og bedre selv? 


torsdag den 21. november 2013

01.11.13

Kl. 10.00 kom Aksel til verden.


Fødslen gik godt og meget hurtigt (kommer med en fødselsberetning senere).

Der er sket meget på de første 20 dage og det skal jeg nok også komme nærmere ind på i et indlæg for sig.

Vi er nu ved at være ovenpå og begynder at lære lille Aksel at kende, samt lærer at være en familie på 4.

onsdag den 30. oktober 2013

Pakkekalender

Jeg nåede det, Ankers pakkekalender!

Nu tænker du nok, nåede det, der er jo lang tid til 1. december! Og ja, et indlæg om at jeg allerede er færdig med sønnens pakkekalender på nuværende tidspunkt (de lå faktisk færdig indpakket i sidste uge) kan da også på mig virke så overskudsagtigt at det når kvalmestadiet!

Men min deadline har så heller aldrig været 1. December, den har været inden lillebrors ankomst! Med termin 10 november og en lille margen, så skulle den altså være færdig nu.
pakkekalender til dreng

fredag den 25. oktober 2013

tøj drømme

Når man som jeg er højgravid, så er det jo ikke lige frem nyt tøj man gider at spilde penge på!
Men lige om lidt er det ikke længere om der er plads til maven der er i fokus, når jeg skal klæde mig på! Nej, fra den ene dag til den anden er fokus flyttet til om der er hurtig og let adgang til mælkebaren aka brysterne!
Men derfor kan man jo godt drømme og måske finde noget der både er lidt smart og ammevenligt, som fx:

Fundet her

tirsdag den 22. oktober 2013

Lillebrors farver

Jeg har været ude og købe lidt (i sidste øjeblik) stof til lidt hjemmesyet til lillebror.


Når jeg sammenligner det nyindkøbte stof til lillebror, med de ting jeg syede til Anker, så er der en verden til forskel!


Det er jo helt vildt som min smag har ændret sig på de 2 1/2 år!

Jeg har købt stof til at sy følgende:

Babysengetøj
Betræk til ammepude
Legetæppe 
Betræk til voksipose 

Nå det hele inden lillebrors ankomst regner jeg ikke med, med kun 2 1/2 uge til termin er det nok ikke realistisk!
Men nu må vi se hvor meget jeg når!

Hvis du vil se nærmere på Ankers legetæppe og sengetøj så kig Her og Her!

søndag den 20. oktober 2013

Vores uge

Så gik der lige en uge uden indlæg...

Som så ofte før skyldes dette at jeg har haft travlt med vores "virkelige" liv.
Min mand har meget travlt i disse måneder og er ikke meget hjemme, hans kalender er fyldt med arbejde, aften møder, arrangementer og kursus eller kongresser med flere dages overnatning væk hjemme fra.
Selvom den fyldte kalender helt sikkert grunder på et fælles projekt og drømme, så er det stadig lidt hårdt at være højgravid og mere eller mindre enlig mor (suk og ikke mere brok over det).

Ellers har ugen budt på:

Onsdag: 
  • shoppetur med nogle af de sidste indkøb til lillebror. Stof og stil, Ikea og Jysk!
  • En knækket kindtand og mindre hormonfyldt reaktion på dette.
Torsdag:
  • En begravelse
  • Jordemoderbesøg, hvor jeg om morgenen tog følgende mavebillede:

fredag den 11. oktober 2013

Meget tiltrængt stak nattøj

Nøj hvor har Anker længe manglet nyt nattøj, det gamle stumper på både arme og ben! 
Endelig fik jeg mig taget sammen og det kom der denne stak hjemmesyet nattøj ud af:
hjemmesyet børnetøj nattøj
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...