Sider

Viser opslag med etiketten krea projekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea projekt. Vis alle opslag

torsdag den 14. marts 2013

Nem og hurtig påske pynt

hjemmelavet påskepynt

Den anden aften fik jeg lavet lidt nemt og hurtigt påskepynt! Der er ikke tale om noget nyskabende, nej der er faktisk tale om en gammel traver set både på Pinterest og rundt om i blogland.

tirsdag den 27. november 2012

Med et strejf af neon





De halvt malede træperler har længe stået på min krea to do liste, de er set mange steder i Blogland, jeg så dem første gang på Pinterest.

Da Maria så lavede dem som et helt enkelt armbånd, blev det startskuddet til at jeg endelig fik taget mig sammen til at lave mine egne! -Selvfølgelig i neon, for det er bare som om jeg slet ikke kan få nok af neon!

Det blev til både armbånd og kæde kun træperler, neonmaling og sort lædersnor...hurtigt og simpelt.

En anden blogland plage har jeg også været igang med...igen med et strejf af neon!


lørdag den 24. november 2012

Noget om mænd og gaver...og en slags DIY

 I går sendte jeg manden afsted med denne pakke chokolade som gave.


Manden ville have afleveret denne pakke:


Jeg kunne under ingen omstændigheder gå med til at han ville aflevere en pakke chokolade med denne indpakning som del af en gave!

Så her kommer en slags DIY til en hurtig forvandling af indpakning:

Hurtigt pakkede jeg det yderste papir af så chokoladen kun var pakket ind i sølvpapir.
Fra papirskuffen (se det er jo godt at have et lager til pludselig opståede behov!) hev jeg hjertepapiret frem og skar det til og lukkede med lidt dobbeltklæbende tape bag på.
Lidt snor rundt om og et manilla mærke, stemplet med en enkelt rose (gaven var til en socialkammerat!)


I min verden ser chokoladen altså bare mere indbydende ud, selv om indholdet er den samme!
Tror at der skal købes en hel stak, så jeg har til julens værtindegaver.

fredag den 23. november 2012

Sneak peak og gave

Et lille sneak peak på projektet fra den anden dag (her), det er næsten færdigt...


Nu vi er ved pakker så lå denne i min postkasse idag:


Pakken er fra Linda der har bloggen Boldreels kreative hjørne.
Mange tak Linda for din fine gave, den skal der nok komme noget sjovt ud af. Neon er jo især et hit i min verden for tiden og med en dreng der siger biler, biler, biler hele tiden så er der jo også en del af pakken der går rent ind i hans hjerte;-)

torsdag den 22. november 2012

Gæt et projekt...og lidt lunt og blødt...

Jeg har gjort klar til et projekt, et lille jule projekt kan du gætte hvad jeg skal lave?
Ideen har jeg fra Pinterest (og den ligger på mit Xmas board hvis du skal have lidt hjælp!) 


Jeg har også lavet et lunt og blødt sæt tøj til Anker. Egentlig er jeg ikke rigtig til sæt, de minder mig alt for meget om en camping habbit!
Men jeg har ombestemt mig fordi han ser så sød ud i dem, ja sådan kan man ændre mening! Noget helt andet er at det kan være svært at finde en trøje der matcher til sådan et par stribede bukser, så win win!



Trøjen er syet efter Robin fra Stof2000, men den skal lige rettes lidt til! Selv om jeg droppede stykket med knap i halsen (efter et meget mislykket første forsøg på en anden trøje i aldrig får at se!), syntes jeg den er meget stor i halsåbningen!

Til bukserne overvejede jeg et kort øjeblik om jeg skulle prøve det mønster det Robin buksemønster der fulgte med...men hvergang jeg bruger et andet mønster end det gode gamle Elsebeth Gynther, så ender vi med aldrig at bruge dem! Så endnu engang blev det EG, de fungerer bare bedst herhjemme!

søndag den 18. marts 2012

Papirsamling og genbrugsudfordring!


Jeg er ved at rydde lidt op i mine kreating, for som det er lige nu er de spredt lidt rundt omkring i lejligheden.
Jeg har bestemt mig for at alt papir og relaterende ting skal samles i den nye kommode.

Jeg blev lidt overrasket over hvor meget jeg har fået samlet sammen i papir kategorien, for helt ærligt så er det jo ikke ligefrem indlæg med papir ting der fylder mest her på bloggen. 

Ikke nok med at jeg har samlet papir, så har jeg også samlet skrald! 


Nogle af tingende er dog kommet til her de sidste dage, for jeg vil lave en lille udfordring til mig selv!

Nu skal det papir bruges!

Så der kommer et lille genbrugstema, jeg vil lade min papirsamling og skraldebunke gå op i en højere enhed og lave nogle helt nye brugbare ting.

Idag skete den første forvandling:

Hov en is med sukker har fundet vej til husholdningen!



Så har tape samlingen fået nyt hjem:-)

Samler du også kreating uden at få dem brugt, du er velkommen til at hoppe med på min udfordring?

lørdag den 17. marts 2012

Kort og hilsner



Jeg har lavet en lille mappe til alle Ankers kort og hilsner. Idéen har jeg selvfølgelig fået her, hvor jeg har set den i flere variationer!
Jeg syntes jeg var smart at købe en A5 mappe, da den størrelse var passende til længden på de fleste kort, men som I kan se er den allerede fyldt godt op! Så jeg må nok ud og have en ny til hans 1 års fødselsdag.

Jeg tror også jeg vil lave en til mig selv, jeg aner aldrig hvad jeg skal gøre af mine fødselsdagskort, nogle gange ryger de ud, andre gange ender de i en bunke et sted.
Men det er jo egentligt meget sjovt at gemme, når de er samlet så fint.

Tror også vi skal have en til postkort, det kunne jo blive til et helt rejse katalog!
Hvad gør du af fødselsdags- og postkort?


Dette puslespil kom med posten idag! Jeg var så heldig at vinde det hos hende her.
Der går nok et par år før Anker kan lege med det, men tusind tak for det:-)

mandag den 9. januar 2012

Weekend og vuggestuestart

Vi har haft en rigtig hyggelig weekend! Lørdag havde jeg besøg af en flok piger fra min tid i Disneyland (også nævnt her)!
Vi er 7 piger, dog meldte de to fra Århus fra, så vi var 5 til middag og hygge.
Det var lidt mærkeligt for når vi er sammen er alting jo som dengang og alligevel er meget ændret.
Vi skulle være her hos os, da manden min skulle arbejde, så jeg skulle være hjemme hos Anker.
Derudover kom der også den sødeste lille baby på knap 3 mdr. med sin mor og den tredje kunne annoncere en lille bror el. søster i maven. Så ud af 5 var der kun rødvin i to glas (og et halvt til mig!).

Jeg glemte selvfølgelig alt om at tage billeder af den lækre mad, men her er et stemningsbillede af bordpynten!



(ikke fordi hyacinter i konservesdåse beklædt med papir er et nyt syn i blogland, men her er mine i dåse fra hakkede tomater beklædt med papir fra søstrene grenes!)


Søndag havde vi total afslapningsdag, faktisk kom vi aldrig rigtig ud af nattøjet! Anker fik blot en lun vest udover, men det ser nu ikke ud til at det gjorde ham noget!


Idag kom dagen så, hvor Anker skulle starte i vuggestue! Her er det obligatoriske 1. dags billede så! (jeg måtte tvinge manden til at tage det, af en eller anden grund syntes han det var enormt pinligt!)




Det blev til en hel time idag og Anker var rimelig upåvirket, han var meget optaget af at sidde og kigge måbende på alle de andre børn! -Men nu var mor jo også med i dag (og igen i morgen!)


lørdag den 4. juni 2011

Opslagstavle

Det er ikke fordi jeg vælter mig i kreative indlæg for tiden og tid er da vist kodeordet her, eller nærmere mangel på samme. Som første gangs mor skal man lige lære det der med at udnytte den sparsomme alene tid bedst mulig.

Ankers værelse er næsten færdigt og I skal da også se resultatet. Først vil jeg vise den opslagstavle jeg har lavet med det her "HOOTY HOOT" - ARGYLE TERN stof. Det var bare kærlighed ved første blik.


Jeg var så heldig at finde nogle tegnestifter her, som bare var som skabt til denne tavle.

Opslagstavlen skal bruges til at hænge billeder op af hele familien, så Anker hele tiden kan se alle og huske dem der bor lidt længere væk.

lørdag den 12. februar 2011

Ugler, ugler og ugler

Jeg har syet sengetøj til lillemanden ud af det herligste stof herfra.
Først havde jeg bare købt ind til, at der skulle være en stribe af det som en bord, men så fik jeg klar besked af manden, jeg skulle ikke være så nærig og kunne straks købe lidt mere af det flotte stof. Det var jo en dejlig besked at få, her gik jeg og troede at han syntes jeg brugte lidt for mange penge på at fylde mit "drenge stof" lager.

Og uh hvor er jeg glad for at jeg købte mere af det, for jeg elsker det her sengetøj jeg har lavet:


Jeg har længe gået med tankerne om at jeg ville lave en uro, af Hama mini perler, til lillemanden.
Den ene dag havde Ulla den sødeste ugle uro på sin blog og der slog det mig at det selvfølgelig skulle være ugler der passede til sengetøjet.
Mine ugler ser sådan her ud:


Måske ligner de mere Andrea, fra Kaj og Andrea, men jeg er nu godt tilfreds alligevel:-)

Det var to projekter der blev færdiggjort, nu vil jeg gå igang med endnu et halv færdigt projekt.

Rigtig god solskins lørdag.

onsdag den 3. november 2010

Overspringshandling

I stedet for bacheloropgave har jeg lavet denne her:


Mønsteret har jeg her fra.
Sådan en lille en kunne man da hurtigt lave, inden skrivning går igang. Først i lidt restestof, hvilket jeg er glad for, for den har lidt "skønhedsfejl".

tirsdag den 26. oktober 2010

Godmorgen til hele bondegården...

En "bondegårdskæde" med klokke, til lillemanden:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...