Sider

torsdag den 17. februar 2011

Babytæppe

Lige i starten af min graviditet så jeg det smukkeste baby/lege-tæppe hos Julia, The Vintage Hausfrau.
Jeg var næsten lige blevet færdig med et legetæppe til min veninde og var nu ikke i tvivl om hvordan mit næste tæppe skulle se ud.
Jeg har længe samlet stof ind til dette tæppe, det første blev købt helt tilbage i oktober og nu kan jeg endelig præsentere det færdige tæppe:




Jeg kan ikke blive enig med mig selv om hvilket stykke stof der er det smukkeste, hver dag er der en ny favorit:-)



søndag den 13. februar 2011

Maven...



Jeg skal hele tiden høre for at min mave ikke er så stor, men jeg syntes da at der er sket lidt;-)

lørdag den 12. februar 2011

Ugler, ugler og ugler

Jeg har syet sengetøj til lillemanden ud af det herligste stof herfra.
Først havde jeg bare købt ind til, at der skulle være en stribe af det som en bord, men så fik jeg klar besked af manden, jeg skulle ikke være så nærig og kunne straks købe lidt mere af det flotte stof. Det var jo en dejlig besked at få, her gik jeg og troede at han syntes jeg brugte lidt for mange penge på at fylde mit "drenge stof" lager.

Og uh hvor er jeg glad for at jeg købte mere af det, for jeg elsker det her sengetøj jeg har lavet:


Jeg har længe gået med tankerne om at jeg ville lave en uro, af Hama mini perler, til lillemanden.
Den ene dag havde Ulla den sødeste ugle uro på sin blog og der slog det mig at det selvfølgelig skulle være ugler der passede til sengetøjet.
Mine ugler ser sådan her ud:


Måske ligner de mere Andrea, fra Kaj og Andrea, men jeg er nu godt tilfreds alligevel:-)

Det var to projekter der blev færdiggjort, nu vil jeg gå igang med endnu et halv færdigt projekt.

Rigtig god solskins lørdag.

fredag den 11. februar 2011

Sukkerfri cookies


Efter dagen startede med et meget kedsommeligt CV og vejledningsmøde i A-kassen syntes jeg det var på sin plads med lidt selv forkælelse.

Da jeg jo som sagt her, ikke må spise sukker eller mel og stivelse er det lidt en udfordring at bage.
Men takket være den geniale bog "spis maven flad" (ret ironisk når man er gravid i uge 33) så sidder jeg lige nu og spiser Mandel- Choko cookies - Og de smager super godt:-)



tirsdag den 8. februar 2011

Oprydning!

Jeg er godt igang med at sy til lillemanden. Men, men det er åbenbart hårdt for mine nåle:


Af en eller anden grund bliver jeg ved med at stikke disse nåle tilbage i nålepuden, når jeg får fat i en.
Derfor blev der lige ryddet op. Tror jeg vil forkæle mig selv med nogle nye og bedre nåle.

Ellers går min tid med at søge job, jep, du hørte rigtig. Bare fordi man er gravid i uge 33 så skal man altså stadig søge job for at få dagpenge. Jeg glæder mig til min barsel starter 2 Marts.
Når jeg ikke søger job, bliver der som sagt syet en del, gjort klar til lillemanden og en lille lur på sofaen bliver der også tid til.

Hopper lidt fra sy projekterne for tiden, så i morgen tror jeg, at jeg vil prøve at færdiggøre så i forhåbentlig kan få set lidt billeder snart.


fredag den 4. februar 2011

Juhu!

Se hvad pakkeposten havde med til mig i dag:


Jeg var fuldstændig solgt første gang jeg så dem her hos Minimega.
Også kom de lige på dagen hvor et IKEA besøg også var planlagt, så de er allerede i rammer.


torsdag den 3. februar 2011

bukser til nevøen

Min mands nevø fylder 2 på lørdag. Så han skulle da have et par nye bukser;-) Manden valgte stoffet, jeg udførte på maskinen.


Jeg er selvfølgelig altid min egen største kritiker, så er ikke helt tilfreds.
Den applikerede elefant har jeg fra min mors gamle krea bog, som jeg har skrevet om her.
Den blev bare lidt for stor og så fortryder jeg også at jeg satte lommen foran.
Nå, men nu må vi se om svigerinden er lige så kritisk som mig;-)

Nyt til lillemanden

Som tidligere nævnt her er jeg igang med et babytæppe til lillemanden. Det projekt er næsten færdigt, men i må lige vente lidt med at se det.

Dog har jeg fået lavet en matchende patchworkbold til det og den kan jeg ikke vente med at vise:



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...