Jeg ved ikke hvad jeg skal sige og alligevel bliver jeg nød til at sige noget.
Det er med stor afmagt og meningsløshed, at jeg ser de forfærdelig billeder fra Norge rulle over tv skærmen.
Jeg er rystet og kan slet ikke forstå at en gal mand kan ødelægge så meget på så kort tid.
Anker har idag fået lidt flere kys og kram mens tårene har fået frit løb ned af mine kinder.
Hvad er det for en verden vi lever i?
Unge mennesker der involverer sig i politik og er aktive i et demokratisk valgt regeringspartis ungdomsorgansation bliver ofre for en massakre.
Jeg tænder nu et stearinlys i vinduet i ære og respekt for de døde og de efterladte.
Det er slet ikke til at bære. Sikke en tragedie.
SvarSletKh V