Sider

onsdag den 29. februar 2012

Picture perfect

Ja for snart er der vel ingen der ved hvad et Kodak moment er!
Kodak er gået konkurs, der er ingen der køber gammeldags film til kameraet længere - Ja selv min svigermor taler om at købe digital kamera!

Ligeledes tænker jeg at Polaroid billeder snart er en saga blot!?!

Derfor blev jeg helt nostalgisk da jeg faldt over disse fine magnetiske fotorammer der nu pryder vores køleskab.



Værsgo helt og aldeles gratis reklame til Tiger, tror nok jeg gav en flad tyver for dem!



tirsdag den 28. februar 2012

Når et billede siger mere end ord!



Derfor sendte jeg dette billede til manden, der var taget til bestyrelsesmøde!

Billed teksten lød: jeg laver aftensmad, mens Anker leger med dit modeltog i gangen!

Sådan, lød svaret!

Men mon ikke han for fremtiden undlader at stille det på gulvet;)

Published with Blogger-droid v2.0.4

et (hænge) parti bukser..

Endnu et par bukser har set dagens lys. Denne gang blev det med en svampe applikation.



Jeg har også et hængeparti i forhold til at fremvise de hjemmesyede bukser, således er denne stak aldrig blevet vist frem:


Dette billede blev taget et magisk øjeblik, hvor de alle hang og var nyvaskede og tørre på stativet, så så jeg mit snit til at få dem vist frem.

Som i kan se har jeg et eller andet med stjerner for tiden, da det må siges at være mit fortrukne applikations mønster.
Det var derfor jeg måtte prøve noget nyt og lavede svampe bukserne og disse bukser fra den anden dag.

søndag den 26. februar 2012

dagen i billeder










#1-3: Brunch bord

#4: Lagkage (havde glemt at købe lys, så det blev til tre forkølede lys jeg fandt bagerst i skuffen! Og så mangler vi et lagkagefad, så det blev et Eva trio grydelåg! Mandens kommentar: "du forstår at tænke kreativt!")

#5: blomster

#6: Mandens meget kunstneriske fødselsdagskort til mig (han kunne ikke helt svare på hvorfor jeg var topløs!)!

#7 : klude, der kun må benyttes af folk med skæg, det er da en fantastisk gave;-)

#8: "drengene" leger med tog!

Ja jeg mangler kun et billede af det fantastiske vejr vi har haft idag!

lørdag den 25. februar 2012

bukser...




Et par nye bukser kom til igår aftes. Billedkvaliteten er desværre ikke så god, da jeg først kom i tanke om at tage billeder af dem efter mørkets frembrud. Stoffet er marineblåt med hvid og grønt ternet skråbånd og grønne syninger.

Bukserne er syet af noget gardinstof fra IKEA, som jeg havde liggende fra tidligere bolig og der er stadig meget tilbage, så det er nok ikke det sidste par bukser Anker får i dette slidstærke stof.

Dagen idag har været lidt lang at komme igennem, ja jeg hader egentlig siger sådan noget, men jeg har flere gange idag taget mig selv i at kigge på klokken og tænke, nu er der så lang tid til Anker aka suremusen (som vi kalder ham for tiden) skal i seng!

Manden er på arbejde, så jeg har været alene hjemme med Anker idag og en to do liste så lang til min fødselsdag imorgen.

Anker er i den grad inde i et udviklingstrin/ tigerspring / trodsalder ja, kald det hvad du vil. Det er hårdt at være 11 måneder og man bare gerne vil meget mere end man kan! Hvis ikke man må stå (med mor der har fat i nakken) op ad al ting, så bliver man sur! Så dagen er gået med en sur Anker på hoften, når jeg har villet ha noget fra hånden. Det eneste sted han sikkert selv kan stå er i tremmesengen, så det er med at parkere ham her og så ellers lægge tøj sammen og hænge nyt vasketøj op på tørrestativet.

Nu er han puttet og han sover som en engel, utroligt så søde de ser ud når de sover;-)

Jeg vil gå i køkkenet og lave råcreme.

God lørdag aften til jer.




fredag den 24. februar 2012

forberedelser...



Jeg spiser morgenmad og forbereder min fødselsdag på søndag.

Tænk sig engang jeg fylder lyv og tyve (igen!).

Senere skal der gøres rent og handles.

Men lige nu skal kaffen nydes.

God fredag.

Published with Blogger-droid v2.0.4

tirsdag den 21. februar 2012

Give away!

Update: Se hvem der vandt her!

Jeg luftede den anden dag, så har jeg nu rundet 150 faste læsere. Det fik mig til at tænke på min første give away, der blev trukket ved 15 faste læsere.

Da der nu er kommet et nul bag på de første 15 læsere, så er det vist på sin plads at skyde endnu en give away igang.

Men først vil jeg sige jer alle sammen tak for at I læser med, tak for jeres søde kommentarer til mine indlæg, de betyder rigtig meget for mig.




Præmien er en hjemmelavet kæde!
Farvekombinationen må du selv vælge, det kan være som den du ser på billede 1. eller du kan vælge en helt anden kombination af de perler der ses på billede 2.

Reglerne er som altid:

1 lod: smid en kommentar på indlægget


2 lodder: så er det en kommentar og du skal lige trykke dig som fastlæser (hvis du allerede er fastlæser, så hapser du jo nemt de 2 lodder!)


3 lodder: kommentar, fast læser og så skal der linkes fra dig til mig! (her hapser du billede 1 og smider på din blog med et link til denne give away!)



Et pludselig behov og problemer med blogliste!

Kender I det der med at der opstår et pludselig behov hvis man får at vide at nu er det sidste chance?

Sådan havde jeg det da Anna skrev, at hun kun havde fem pakker strygestof tilbage. Lige pludselig sad jeg og kunne ikke tænke andet end: Jeg skal da ha', jeg skal da ha'...


Så derfor er jeg nu den glade indehaver af denne stak:


Men det er jo nu sikker på at jeg ikke fortryder!

Jeg har brug for lidt hjælp!

Jeg har nu gennem længere tid (over en måned) forsøgt at opdatere min blogroll ude i siden. Jeg finder hele tiden nye blogs og godt nok kan jeg se dem alle i min læseliste i mit betjenningspanel, men jeg syntes nu at alle skal have lov at kunne gå på opdagelse i min blogroll her på bloggen!

Jeg går ind for at opdatere og siger tilføj fra de blogs jeg læser fast, når listen så kommer op siger jeg tilføj alle.. herefter sker dette:


Den står bare fast på "Gemmer" og jeg har endda prøvet at lade dette billede stå et par timer!

Jeg har prøvet at tilføje en ny blogroll, men der har jeg samme problem!

Hjælp!

søndag den 19. februar 2012

kæder...

Jeg er hoppet med på bølgen med træperler i kæder.
Jeg har valgt en lidt rå oxyderet kæde. Jeg elsker at den får tankerne hen på den kæde der sidder i proppen til håndvasken.




Jeg har lavet en kæde der passer til min "jobsamtale" trøje (Jep, den er indkøbt til at bruge til alle de jobsamtaler jeg forhåbentlig snart skal til!). Perlerne er i blå, lystræ og lyserød. Jeg havde den på den anden aften da jeg var ude og den eneste faldgruppe i forhold til en jobsamtale er, at jeg uden jeg opdager, sidder og kører perlerne frem og tilbage i kæden, så jeg må sætte mig på mine hænder!



Svigerinden fik også lov at sammensætte en da de var på besøg sidste weekend. Her faldt valget på lilla, lystræ og mørkebrun.

Der er flere perler i posen og stadig lidt kæde tilbage, så der kommer nok flere.

Jeg har nu rundet de 150 faste læsere og er meget beæret over at så mange ønsker at læse med her! Derfor tænker jeg også at en give away er under opsejling, for det skal da fejres - stay tuned.


lørdag den 18. februar 2012

Anker pingvin du er min...






Havde i gættet det? Anker skulle selvfølgelig være pingvin til fastelavn!

Ja i får lige en billedspam for jeg syntes simpelthen han er noget af det sødeste i sit pingvin kostume.

Inspirationen til kostumet har jeg fundet lige her, hvor der er en fin DIY (dog uden mønster). Selve dragten har jeg syet efter et A kjolemønster og resten har jeg selv lavet mønster på efter vejledningen.
Jeg har dog brugt isoli istedet for det anbefalede fleece stof, da jeg bedre kan lide at bruge 100 % bomuld til ham, det er lettere at ånde i og da vi skulle være indenfor var jeg bange for at fleece ville blive for varmt.
Og så havde jeg da også lige min lynlås debut, men det var jo super nemt!

Super sjovt syprojekt og helt sikkert ikke den sidste fastelavnsdragt fra min hånd!

Anker har været småsyg hele ugen, så det var lige før han slet ikke kom til fastelavn i vuggeren.

Men igår var han feber og opkastfri, men jeg syntes han skulle være hjemme alligevel. Derfor ringede jeg til vuggestue og spurgte om jeg måtte komme med ham derned en time og være med til fastelavn, og det måtte vi selvfølgelig godt:-)
Så Anker fik slået katten af tønden og vist sit kostume frem.


onsdag den 15. februar 2012

Aktion fastelavnskostume


Denne bunke skulle meget gerne blive til Ankers fastelavnskostume!
Så nu har jeg travlt, er lidt i sidste øjeblik, typisk!

Fortsættelse følger...

Gæt en leg?



Det er ikke legen på billedet jeg snakker om.

Nej det var den "leg" vi legede i nat!

Vi brugte 2 lagner, 4 håndklæder, 4 natdragter, en hel bunke stof bleer og ca.1/2 pakke vådservietter.

Den strakte sig fra 1.30 til 5.30 også igen under morgenmaden.

Idag er vi lidt trætte, så vi har nattøj på og ser tegnefilm og ja piller ved fars anlæg ( det er legen på billedet)

Published with Blogger-droid v2.0.4

mandag den 13. februar 2012

nye fødder til den gamle dame



Juhu, manden min tog lige forbi Harald Hansen symaskiner ved nørreport, på vej hjem fra arbejde idag.
Så nu fik den gamle Bernina to nye fødder, en til knaphuller og en til lynlåse.

I takt med at jeg har fået mere og mere syerfaring, har jeg følt mig meget begrænset af at de manglede.
Så nu kan projekter med knapper, lynlåse, pipping bånd etc. Bare komme an!


Published with Blogger-droid v2.0.4

søndag den 12. februar 2012

weekend og hængeparti

Vi har haft en rigtig dejlig weekend med besøg af faster, onkel og fætter Alfred fra Århus.
Der var intet program, bare ren hygge og hvad vi ellers havde lyst til!
Fætter Alfred fik lært Anker at se Thomas tog på DVD, stor succes:-)
I dag drog de hjem til Århus igen og her stod den på ren afslapning!
Anker var vist blevet godt træt efter besøg for han tog først en 3 timers formiddagslur og senere 1.5 timers eftermiddagslur.

Så jeg fik endelig taget mig sammen til at få set på et lille hængeparti!

Vi var blevet bedt om at lave en fotokollage til vuggestuen.
Denne kollage skal hænge på stuen, så pædagogerne kan kigge på den med Anker hvis han bliver ked af det!

Jeg bestemte mig for at den skulle indeholde billeder af mor og far selvfølgelig, men også mormor og morfar samt farmor og farfar. Sidst men ikke mindst er der et billede af Anker på sit legetæppe med sit legetøj, noget trygt der minder ham og hjemme.

Jeg havde i fredags lavet en lille deadline for mig selv og tænkt at jeg skulle give kage til pædagogernes pausestue hvis jeg ikke havde den med mandag! Så jeg må jo nok skuffe dem, men da jeg aldrig fik dem delagtiggjort i min plan så går det jo nok;-)

Her er Ankers kollage. Jeg havde ellers fundet masking tape og alt muligt frem, jeg ville have lavet små mt flag ranker, men det passede ikke rigtig med billederne.
Så det blev til stjerne istedet og jeg er tilfreds med resultatet, håber også at Anker bliver glad forden!
I dag var han mest sur over at jeg ikke ville lade ham bide i den!



fredag den 10. februar 2012

også her



Er der dumpet en mimimega ophørs pakke ind af brevsprækken.

God weekend.

Published with Blogger-droid v2.0.4

torsdag den 9. februar 2012

En lille sky






#1: En stribet body efter den er blevet gejlet lidt op.

#2: En sky bliver til! Nogle gange må man bruge hvad man har lige ved hånden, således blev min vielsesring brugt som skabelon til det nederste af dråberne.

#3: Før billede af den "frygtelig kedelig" body.

#4: Stofresterne var så fine med stjernerne på dugen som baggrund. (det blå stof brugt til skyen, fik jeg i denne goodiebag til blogtræf)

#5: Det færdige resultat.

Inspirationen har jeg selvfølgelig fundet på Pinterest.

Med 38 boards og 681 pins (i skrivende stund, i eftermiddag er det helt sikkert ændret!) syntes jeg det er på tide at bruge noget af alt den inspiration, der er allerede to projekter mere på vej.

mandag den 6. februar 2012

Kan det få dit pis i kog?

Så I indsamlings show i fredags på DR?

Idag læser jeg så at DR har fået rigtig mange klager over en lidt "fræk" sketch (jeg vil nu bare kalde den virkelig plat!)

Døm selv:

 

Den her sketch  har altså givet virkelig mange seer klager (læs fx. her).

Jo for det var et børnevenligt program!!!!

Det er så der kæden hopper af for mig! For er det specielt børnevenligt at vise videoer at en flok gade børn der har sniffet så meget lim at deres hjerner har taget skadet! Noget de gør for at kunne holde livet på gaden ud! Vi ser et klip hvor de vågner op på gaden, med meget heftige tømmermænd!

Jeg tænker bare at hvis man syntes at ens børn er gamle nok til at se så barske billeder, så kan de nok også klare at se en stor stof tissemænd og hvad dertil hører!

Er det bare mig?

Slap nu af, typisk at det er en virkelig plat og dårlig sketch der får folk op af stolene, men de nyder fint aftenkaffen og dertilhørende kage til billeder af børn i nød, jo for man har jo sendt en sms og doneret 150 kr. så nu skal jeg underholdes!


torsdag den 2. februar 2012

Efterlysning!

Jeg mangler en lynlåsfod og knaphulsfod til min gamle Bernina 708?

Genbrugsbillede fra sidste år da jeg lavede Ankers legetæppe

Denne maskine er et arvestykke og ekstradelene er desværre gået tabt! (læs også om min Bernina her)

Jeg søger derfor med lys og lygte efter disse ekstradele!

onsdag den 1. februar 2012

fastelavn er mit navn...

Så er det ved at være tid til at jeg skal sy mit første fastelavnskostume til Anker!
Først kunne jeg ikke finde ud af hvad han skulle være, men efter en tur rundt på Pinterest , ja så vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle vælge!

Så mangler du inspiration, er du velkommen til at starte på mit Fastelavnskostume board

Her kan du bla. finde disse:
Fundet her
Fundet her

Fundet her





Hvad Anker skal være er en hemmelighed lidt endnu, men jeg har bestemt mig...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...