Sider

onsdag den 26. november 2014

Her går det godt...

Alt for at undgå den vanlige "derfor er der så stille på bloggen" overskrift!
Men kan man bare lade som igenting og poste et indlæg med lidt nyt hjemmesyet, når der har været stille i måneder?
Kan man bare lade som igenting når sidste indlæg fortalte at stikket bliver trukket ud efter lægens ordre?

Men som overskriften siger så går det godt, så det er ikke derfor blogpausen blev så lang.

Jeg har haft god tid bag symaskinerne og har fået produceret så meget jeg ikke har fået fremvist.
Her er blot et lille uddrag:
hjemmesyet børnetøj

onsdag den 23. juli 2014

Mine børn går kun i hjemmesyede bukser

Ja det er sandt! Jeg tror ikke jeg har købt et par bukser til Anker i over 2 år!
Jeg har syet dem selv og jeg har hygget mig med det!
Jeg elsker at sy og jeg har slappet af med det, men pludselig er det vendt og blevet til en pligt!
Jeg fik købt en hel bunke stof (udover alt det jeg har på lager), nu skulle der syes sommertøj!
Men jeg må kaste håndklædet i ringen og sige det bliver der ikke noget af denne sommer.

Hovedpine og svimmelhed sendte mig en tur til lægen og her var beskeden klar: det der ambitions niveau skal sænkes!

Bukser til ungerne, det er da det vi har H&M til!

Så jeg har været ude og købe bukser til Anker, tilmed hans første par jeans!

mandag den 14. juli 2014

Boys month 2014

Som mor til 2 drenge deltager jeg selvfølgelig i Boys month som frk.turkis endnu engang har skudt igang (kan desværre ikke linke fra Tlf, men hvis du ikke allerede kender Christines fine blog så tag lige at finde frk.turkis på Google eller bloglovin!)

Siden jeg deltog i boys month 2011 og 2012 ( se tag i siden for disse indlæg) er jeg jo blevet mor til endnu en dreng.

Med to drenge åbner der sig jo muligheden for at sy brødretøj!

Ja, for blot få år siden havde jeg blot grinet af det, hvis nogle havde sagt at jeg en dag ville klæde mine børn ens på!
Idag syntes jeg pludseligt det er vildt sødt!!!

Noget helt andet er at det også er vildt praktisk at sy ens tøj til dem!
Jeg får udnyttet stoffet meget bedre og jeg får mindre rester.

Af 1 meter stof har jeg her syet et par lette sommer bukser til Aksel og shorts til Anker.

søndag den 15. juni 2014

Sydagbog

Okay det her lyder måske ret nørdet, men jeg har en sydagbog!



torsdag den 12. juni 2014

Nu er det officielt helt slut!

Altså mit nyt-stof- køb-stop!

Jeg har nemlig over de sidste 14 dage investeret i denne bunke stof til drengenes sommer garderober.


Det øverste Jersey med ankere har jeg købt af Westmose (sorry kan ikke linke fra telefonen som jeg pt må blogge fra).

De 4 næste isoli, Jersey og interlock er fra stofdepotet.

Herefter 4 meter let denim fra Stofdillen i Ishøj og til sidst 3 forskellige fast stoffer fra Stof og Stil.

Så nu mangler jeg kun lidt sytid, så jeg kan kaste mig over denne lækre bunke stof.

Selvom mit stoflager på ingen måde er tæt på at være i bund, så skulle der altså bare lidt nyt til.

Okay, jeg har da købt en meter hist og her, men ellers har jeg altså ikke sådan rigtig shoppet stof siden august sidste år, så jeg syntes det var på tide at forkæle symaskinerne med noget nyt og lækkert.

Jeg mangler lige at vaske halvdelen og at ungerne arter sig så jeg kan få tid til at sætte saksen i stoffet og maskinerne til at spinde!

Jeg er fyldt med ideer til færdige outfits så 1-2-3 sæt igang SY!



onsdag den 7. maj 2014

En klassiker - mælkedrengestriber

Endnu et par hjemmesyet bukser med mælkedrengestriber har set dagens lys herhjemme.

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

Jeg har bare et eller andet med det stof, jeg elsker det. Det var noget at det første stof jeg købte da fik besked om at vi ventede en dreng. (Ikke at piger også kan bruge det!).

Vi har efterhåndet været nogle stykker igennem af bukser med mælkedrengestriber og jeg får helt lyst til et lille gensyn.
Så her kommer samlingen af hjemmesyet mælkedrengebukser:

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber


hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber

hjemmesyet drenge bukser mælkedrengestriber


Det er alligevel blevet til en del og det er med garanti ikke det sidste par mælkedrengebukser der er kørt gennem maskinerne.

Hvis du vil se alle bukserne i de oprindelige blogindlæg, så tryk blot på tagget: mælkedrengestriber her eller nedenunder dette indlæg.

Har du også noget favorit stof du aldrig bliver færdig med?










søndag den 20. april 2014

#AprilKreaUdforfring

På IG hoppede jeg med på en udfordring om at jeg i April ville sy 5 ting, kun med stof fra lageret!

Ikke noget problem, for jeg har jo som tidligere fremvist, ret meget stof på lager!

Faktisk så meget at jeg stadig skal bare lidt mere i bund før jeg må købe nyt!

Da min sytid er meget lille for tiden, har jeg kastet mig over simple og hurtige sy projekter!

Det kom der disse 5 (6) ting ud af: 
1:
(De grå er nyt stof, så de tæller ikke med)
2:

3:

4 og 5:

Bukserne er til Aksel og sweatshirts til Anker. 

Nu har deres garderober fået en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, så jeg vil bruge lidt tid på lækre detaljer, på det næste hjemmesyet tøj.

(Du kan følge mig på IG på @linsensp)







fredag den 18. april 2014

01.11.13 - Aksels fødsel



Lille Aksel kom til verden 1. November 2013. Det var en hurtig og god fødsel, men jeg har alligevel haft dette indlæg liggende nogle måneder. 

Her kommer der en fødselsberetning:


Den 31 oktober, 38+4 havde jeg almindelig tid hos jordemoder!
Hun sagde at jeg havde en 3 kg baby der stod meget langt nede i mit bækken, så jeg ville nok få en meget hurtig fødsel når det gik igang.
Hun kunne ikke sige noget om hvornår fødselen ville gå igang, men jeg sagde at jeg kunne mærke at det ville være snart!

Min far havde været så sød at køre mig og invitere mig på frokost bagefter, samt handle lidt.
Alt dette foregik med mange plukveer og jeg blev ved med at sige at jeg tror snart det går igang.

Resten af dagen havde jeg det skidt og lå på sofaen.
Da Anker var puttet, sagde jeg til manden at jeg ville tage et bad, for jeg magtede ikke at møde på fødegangen med fedtet hår, hvis det blev i nat! Herefter gik jeg i seng. 
Ved 22 tiden vågnede Anker med feber og han kom ind og ligge i vores seng, hvorefter vi alle sov.

Klokken 02.15 vågnede jeg med et sæt og et "smæld" inde i maven og sprang ud af sengen!
På bedste Hollywood maner sagde det plask, lige ned på gulvet!
Sagde højt til manden:"der gik vandet" 
Han sprang ud af sengen og ringede straks til mine forældre at de skulle komme og hente Anker!

Herefter gik han igang med at tørre vand op, hele vejen fra sengen og ud på badeværelset!
Da jeg som sagt med stor sandsynlighed ville få en hurtig fødsel, grundet babys placering i bækkenet og min historik med Anker, ringede jeg straks til fødegangen.

Vi aftalte at jeg skulle ringe igen når der kom veer.

Jeg får hurtigt pakket tasken færdig og midt i al forvirringen stod Anker op.

Han kom ind i stuen og bad om at se Brandmand Sam!

På med dvd og i ren befippelse stak manden ham en halv plade chokolade!
Det opdagede jeg da Anker glad sagde til mig:"se mor, stor kagelade".

Klokken 3 stod mormor og morfar her og tog Anker med hjem!

Jeg havde stadig ingen veer, så jeg skyndte mig at få lidt at spise og gik i seng igen. Ikke fordi jeg kunne sove, men for at slappe lidt af.
Ved 4 tiden begyndte jeg langsomt at få lidt veer, men de var meget korte og kom  med 5-10 min mellemrum.
Klokken 5 ringede jeg alligevel til fødegangen igen og pga. Min historik med hurtig fødsel og min kæmpe frygt for at føde på vejen derind, så syntes de vi skulle komme!
Vi Ankom til føde modtagelsen ved 6 tiden, med absolut ingen veer! 

Vi blev mødt af en sød jordemoder der undersøgte mig og kunne konstatere at jeg var 4 cm åben. Selvom vandet var gået, løsnede hun hvad der svarede til en mindre pool igen.
Hun kørte en hjerterytme kurve på Aksel og den var lidt høj, så jeg skulle blive liggende med måleren om maven.
Får at få lidt gang i veerne gav hun mig lidt akupunktur.

Ved halv otte tiden, var der vagtskifte og endnu en sød jordemoder, Trine kom og sagde hun syntes vi skulle gå på fødegangen.

Da jeg stadig ikke rigtig havde veer, var jeg en stor undskyldning over at vi var kommet og de skulle bruge tid på os.
Men igen, grundet historik med hurtig fødsel og Aksels lidt hurtige hjerterytme, fik jeg besked på at det var skam iorden. 

Vi kom på fødegangen og jeg fik en kluks også ventede vi ellers igen. Jeg havde lidt sporadiske veer, men ikke nogen der bed.
Ved 9 tiden bad jeg hende om at undersøge mig igen, ligesom for at se om der var sket noget. Nu 5 cm åben og mig endnu mere utålmodig.
Jeg kunne mærke jeg var sulten, så bad om lidt morgenmad inden det gik løs. Jordemoderen hentede noget ristet hvidt brød med smør og rød saftevand. Hun undskyldte lidt for den kedelige anretning, men for mig der ikke har spist lyst brød i over 1 1/2 år, smagte det himmelsk. 
Jeg sad altså klokken 9.15 og spiste morgenmad, grinte og bandede over at nu måtte det godt til at gå igang.
Herefter begyndte veerne for alvor,
9.30 ville jeg gerne op at stå, så jeg kunne bevæge mit bækken i veepauserne, så jeg kunne hjælpe lillebror med at roterer ned gennem bækkenet.
Sengen blev kørt op og jeg fik en sækkestol jeg kunne læne mig ind over når veerne kom.
9.40 havde jeg vestorm og mindre krise, jordemoderen tilbyder mig nogle såkaldte "bistik", jeg får bestemt fremstammet at jeg ikke skal ha noget! Med et smil og glimt i øjet svarer hun "nej, nej selvfølgelig"
En ve senere beder jeg om en varmepude til lænden, da det hjalp mig godt ved Ankers fødsel.
Jordemoderen går ud for at lave sådan en til mig, her var klokken 9.45.

Et par minutter efter hun var gået, fik jeg pludselig fornemmelsen af kraftige spark ned af i bækkenet og jeg var ikke i tvivl om at det var presseveer, så jeg begynder at gispe for at holde dem tilbage, hvorefter jeg bestemt råber til min mand at han skal ringe efter jordemoderen NU!

Hun kommer løbende og får mig hurtigt og bestemt op på briksen og konstaterer at jeg er helt åben og klar til at presse.

Jeg havde ønsket at føde stående så hun spørger om jeg vil op igen? Jeg vælger at jeg vil blive på sengen, men modsat Ankers fødsel så var dette mit eget valg og det der føltes rigtigt. 

Klokken 10.00 efter få presseveer blev Aksel født og kom op på min mave!

En af jordemoderens første kommentarer var:" det var godt i var her, ellers havde du født på vejen".

Aksel tilbragte lidt over en time på min mave, hud mod hud, før han blev målt og vejet.

Perfekt baby dreng på 50 cm og 3080 gram.

4 1/2 time efter fødslen tog vi hjem. 

Jeg har også skrevet om Ankers fødsel, find den under tagget fødselsberetning.



fredag den 28. marts 2014

3 år i morgen


I morgen bliver min lille Anker mus 3 år og selvom det er sådan en kliché, så forstår jeg slet ikke hvor tiden blev af!

Det er slet ikke til at forstå at jeg for 3 år siden sad høj gravid lige nu, uden helt at kunne forstå den omvæltning vores liv for altid få, blot et døgn senere.

Anker var i den grad et længe ventet ønskebarn og jeg kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om den forløsning det var da han endelig kom til verden og op på min mave.

Endnu en kliché, men det er nok det største man kan opleve her i livet.

Min store dreng startede i børnehave i starten af Marts og idag skulle de selvfølgelig fejre fødselsdag.

Når man er en stor dreng på 3 år, er farlige ting lidt spændende... Så derfor skulle han selvfølgelig have en farlig frugthaj med!


Og stolt var han...





mandag den 17. marts 2014

Fastelavn 2014

Fastelavn er vel overstået og vi kan igen bevæge os på de sociale medier, uden at se alle vores familie og venners afkom i festlig udklædning.

Men I skal ikke snydes for at se Ankers isbjørn kostume, så hvis I kan klare bare et par billeder mere af et udklædt barn så se med her!

Er din kvote for fastelavn 2014 derimod opbrugt, så skynd dig videre ;)

hjemmesyet fastelavn kostume isbjørn

søndag den 16. marts 2014

16 ting du skal vide som blogger

Sponsoreret: Dette indlæg bringes i samarbejde med Trendsales

Da jeg startede min blog, var det som et hygge projekt for mig selv. Langsomt kom der læsere til, men jeg havde aldrig forestillet mig at så mange ville følge med.

Lige nu er der lidt stille på bloggen, som jeg før har skrevet om var det først noget der bare skete efter Aksels fødsel.

Men lige nu skyldes stilheden faktisk mest at jeg overvejer fremtiden for bloggen. Jeg er ikke ved at sige farvel til bloggen, slet ikke, men jeg føler mig slet ikke hjemme mere på linsens projekter.

Så lige nu overvejer jeg nyt design, nyt navn, nye rammer, nye...ja hvad skal der ske?

Måske denne ifografik fra Trendsales kan hjælpe mig videre i mine tanker:

P.S Du er velkommen til at dele denne blogger infografik, husk blot at smide et link til Trendsales som kilde.

tirsdag den 25. februar 2014

Fastelavn

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt og som kreamor betyder det også at der skal laves hjemmesyet fastelavn kostume.
Mens jeg knokler med dette års kostume, får I lige lov at se de sidste 2 års kostumer:

Anker Pingvin (se oprindelig indlæg her)
hjemmesyet fastelavnkostume

Frøen Anker (se oprindelig indlæg her)
hjemmesyet fastelavnkostume

Som altid er det lidt en kamp med tiden at få fastelavnskostumet færdig til tiden, men jeg håber at jeg på fredag kan sende en lille isbjørn afsted.

Fortsættelse følger...



søndag den 16. februar 2014

#weekendhygge

Jeg vil tilbage på bloggen, men hvordan gør man lige det, efter så lang tids pause?

Jeg har haft gang i et par indlæg et stykke tid, men det er nogle af de lidt sværere indlæg at få trykket "udgiv" til. 

Så jeg starter med et hurtigt let et!

Denne weekend har stået i hyggens tegn,  efter ikke at have haft farmand hjemme i weekenderne læææænge, nyder vi at hans nye arbejde har ændret det!


Vi har været på SMK og ude at spise lækker amerikansk brunch på O's.

Ja, ja billederne viser lutter idyl og det har det da næsten også været! Så meget det nu tillader med 2 børn, hvoraf den ene er i selvstændigheds fasen ( også kaldet trodsalder!!!;)). Vi nyder vores lille familie på nu 4 medlemmer omend den første tid har været røv hård ( for at sige det mildt, men mere om der senere!)

Men lige endnu et billede af familie idyllen






onsdag den 1. januar 2014

På kjolejagt

På et tidspunkt forelskede jeg mig i denne kjole fra Cos:

Kjole kan købes her
De havde den ikke i butikkerne, men jeg var så heldig at købe den i netshoppen.
Desværre fik jeg købt den for stor (str. M, har til tider svært ved at forstå at jeg er en str. s) og jeg glemte at få den sendt retur.
Derfor har jeg nu sat den til salg på Trendsales lige her.

Da jeg stadig er forelsket i kjolen, holder jeg samme sted øje med om jeg er så heldig at finde den i str. S istedet.

*Sponsoreret: Indlægget bringes i samarbejde med Trendsales, men ord og emnevalg er helt mit eget*
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...