Sider

mandag den 31. oktober 2011

En bunke ligger klar...

Ja, nu skal det jo ikke kun være sådan en "se hvor god jeg er til at shoppe blog".


Så der ligger nu en bunke klar til symaskinen.
I bunken ligger der blandt andet flere af mine hagesmække, hvor jeg er ved at lave min første DIY!
Så nu glæder jeg mig til at få maskinen til at spinde lidt igen;-)

søndag den 30. oktober 2011

Travl shoppe weekend



Weekenden har stået i lagersalgets tegn, hvor ovenstående er høsten!

torsdag den 27. oktober 2011

Lommeuld

Ih hader du ikke bare når det her sker:



Dette lå i baglommen af mine bukser efter de var vasket. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om hvad det kan være. Det lyserøde er en indkøbsseddel, men resten?
Tror måske det er et visitkort, men til hvem?

Tak for de søde kommentarer til mit øje, det er næsten helt fint igen og Ankers negle er klippet helt i bund;-)


tirsdag den 25. oktober 2011

Av...

Lige nu sidder jeg og overvejer om, jeg for fremtiden skal gå med beskyttelsesbriller og Anker med luffer.

Igår lå Anker og jeg og hyggede i sengen. Anker var så glad og lå og baksede med arme og ben.
Hurtigere end en ninja stak han en finger i øjet af mig. Det gik hurtigt op for mig at han havde lavet skade på hornhinden, av av.

Så står man der alene med baby og skal akut til øjenlægen. Manden sad i vigtig møde så han kunne ikke komme hjem.

Endelig fik jeg fat i min far som kom og kørte mig og passede Anker imens. Faktisk tog det hele så lang tid at manden også nåede at møde os hos øjenlægen. Så kunne jeg sidde der og holde hof.

Nå men rigtig nok, jeg havde fået en rift i hornhinden. Av av!

Fik noget øjensalve og her et døgn efter er der endelig lidt bedring!
Published with Blogger-droid v1.7.2

søndag den 23. oktober 2011

Lagersalg!




Puha man kan godt gå hen og få travlt næste weekend!



se mere her

lånt herfra

Kære Småfolk venner
I inviteres til lagersalg hos Småfolk.
Fre. 28/10: 09:00 - 20:00
Lør. 29/10: 10:00 - 17:00
Søn. 30/10: 10:00 - 16:00

Adresse: Østerled 28, 4300 Holbæk.
Der kommer nye varer hver dag så man kan gøre mange fine køb alle dagene.
Vi har 0-12 år og også mange fine voksenting.
Da der jo er tale om lagerslag, tager vi forbehold for at der kan være begrænset udvalg i nogen størrelser.
I år sælger vi også kollektionsprøver. Dette betyder der er ekstra meget i str. 74, str. 3-4 og str. 7-8

Varer købt på lagersalg kan hverken byttes eller returneres.
Parkering
Der er begrænset plads til parkering hos os så:

Der er mulighed for parkering nede ved vandet (ca. 250m ned ad vejen)

Det er FORBUDT at parkere på selve Østerled.
Der er heller ikke mulighed for at parkere inde i vores gård
Vi modtager KUN kontanter. Der er Dankort automat på Munkholmvej (se kort)
Af hensyn til børnene og sikkerheden kan barnevogne og klapvogne desværre ikke medtages.

Vi glæder os til at se jer
Mange hilsner



lørdag den 22. oktober 2011

Jamen det er bare fordi...min søns arme er altså lige lange!

Nå jamen så beklager vi meget, vil du have et tilgodebevis?

Sådan cirka lød den korrespondance jeg havde med Ej Sikke Lej!

Jeg havde jo været til deres lagerslag og var kommet hjem med nogle gode køb. Desværre opdagede jeg en fejl på den ene dragt jeg havde købt.
Først kunne jeg ikke forstå at jeg ikke kunne ligge den pænt sammen i ærmerne, indtil det gik op for mig at det ene ærme var 3 cm kortere!

Lidt ærgerligt syntes jeg, men da det jo var lagersalg og jeg ingen bon havde tænkte jeg at der nok ikke var så meget at gøre.
Alligevel skrev jeg til Ej sikke lej og vedhæftede bl.a. dette billede


Straks blev jeg tilbudt et tilgodebevis til næste lagersalg, da dette helt klart var en fejl fra deres leverandør.


Så har jeg jo også en undskyldning for at skulle afsted igen næste gang, det er nu rart. 
Jeg syntes det var rigtig god service og vil helt sikkert handle på deres lagersalg igen. 





fredag den 21. oktober 2011

Fisken istedet for bølgen.

Shopping centre er rigtige gode til tidsfordriv på sådan en barsel. Oftes tager vi s-tog 6 min til Waves, men idag skulle der lidt variation til og vi tog toget 15 min den anden vej til Fisketorvet (Ja så kan du jo prøve at gætte hvor vi bor!).

Nå men, jeg fortrød så bitterligt at jeg havde fået den ide at tage på fisken idag, det er fredag og efterårsferie!
Altså jeg er jo vant til at have butikkerne for mig selv (sammen med alle de andre på barsel og pensionisterne) til hverdag. Så det blev et hurtigt visit!

En hurtig tur i Inspiration, ikke planlagt, men der var 25 %! Så jeg syntes det var på sin plads med lidt selv forkælelse:


En lille Kahler vase og en mormor sukkerskål, dog vil sidst nævnte blive brugt til smykker.


Kahler vasen på sin plads.

Derefter gik turen forbi Søstrene efter ting der allerede er set mange steder her i blogland.


Der skal rigtig nok laves navneskilt til Ankers værelse.

Så fik jeg nok af menneskemængden og kæmpede mig i føtex, som jeg ikke rigtig syntes gør mere for mig ! (og da slet ikke idag).

Slutteligt var vi lige en hurtig tur i "ammerum" (her kan jeg altså klart bedre lide familierummet i Waves) inden vi tog toget hjem igen!

God weekend derude.


torsdag den 20. oktober 2011

Hallo...jeg er vågen




Hallo mor, jeg er vågen!
Anker syntes det er rigtig smart med det samtaleanlæg jeg har udstyret barnevognen med!
- Eller så tror han bare det er legetøj.
De 24 grader den viser på første billed afslører vist at det ikke er fra idag, nej der så det sådan her ud:



Anker er meget glad for sin "nye" voksipose som mor fandt på dba:-)
(nyt betræk er så et projekt der er kommet på to-do listen, eller så bliver det syet til den næste!)

onsdag den 19. oktober 2011

opfølgning, mødregruppe og Ikea

I dag var mødregruppen på cafe (og vi ammede og det måtte vi gerne!). Jeg kunne overrække en lille gave til Mie og hendes mor som tak for lån af flyverdragt. Denne gave var jo på min to-do liste, men jeg kunne ikke fremvise det hele på mit ta-da indlæg.
For jeg har også lavet et par bukser til Mie:


Gaven blev så godt modtaget at jeg fik en bestilling på endnu et par bukser.

Da vi var færdige med at spise brunch og snakke, fik vi en pludselig trang til at komme i Ikea, ja hvem kan sige nej til en tur i Ikea (ikke mig)!

Så efter ungernes lur gik turen til Taastrup! Her kunne vi jo så drikke efter middagskaffen (og tænk engang så ammede vi igen, ja den var ikke gået i Illum!).

Åh, det er nu dejligt at være på barsel:-)

søndag den 16. oktober 2011

Babymesse

Igår var vi taget til babymesse i Øksnehallen. Det var vi ikke de eneste der var og jeg vil sige det var en del lettere at komme rundt sidste år, da Anker stadig kun var en lille bule på maven end i år hvor han lå i barnevognen.

Indgangen kostede 80 kr. man kunne eftersigende få det til 40 kr. gennem børn i byen, men det opslag har jeg altså ikke fundet.

Jeg tror det er sidste år jeg deltager, jeg syntes det er dyrt at betale 80 kr. for at komme ind til nogle få tilbud, mulighed for at deltage i et hav af konkurrencer mod udlevering at email og andre kontaktoplysninger, samt en pose læsestof og nogle gratis prøver. (Hvis jeg tager afsted igen, bliver det uden barn og barnevogn!)

Her er udbyttet:



#1: Gratis prøver
#2: Body og rangle købt på tilbud.

Hvis du vil derud har de åbent til kl. 17 idag, så du kan stadig nå det;-)



lørdag den 15. oktober 2011

Forskud på efterårsferien

Anker og jeg tog forskud på efterårsferien og har været på besøg hos mormor og morfar i Hillerød.
I mandags sendte vi farmand på kursus hele ugen, så tirsdag efter gymnastik, tog Anker og jeg op til mormor og morfar.

Derfor blev har pludselig lidt stille på bloggen, jeg glemte alt om at blogge fra mobilen, vi brugte tiden på at hygge istedet:-)

Min mor og jeg skal altid på en lille shoppetur når vi er på besøg.



Da det gik lidt hurtigt med at komme ud af døren havde jeg ikke fået et stykke legetøj med til Ankermanden, så da han vågnede fra sin lur var han lidt utilfreds med at blive slæbt rundt i butikker. I genbrugsen fandt jeg dette legetøj og efter en hurtig behandling med en vådserviet blev det taget i brug med stor fornøjelse i barnevognen.

I samme genbrug fandt jeg dette skønne junior betræk til kun 40 kr.

Når jeg er hjemme ved mine forældre skal jeg jo traditionen tro altid ned og rode lidt i deres kælder! Se hvad jeg denne gang fik med op:



En rest fin Emil fra Lønneberg stof, min mor syede junior sengetøj til os af det og det har jeg allerede snuppet på et tidligere rov men havde altså ikke set denne ekstra rest som ikke er forvasket!

Jeg fandt også en kæmpe bunke at dette orange (meget dårligt billed) stof. Det har været brugt til gardiner på min onkels værelse i engang i 70'erne. Tænker at der kan blive noget sjovt ud af det.


Ellers har vi rigtig hygget og nydt at blive forkælet, mens Anker har charmet mormor og morfar.


søndag den 9. oktober 2011

Hummus



Hummus eller måske nærmere hummums...

Det er alt for lang tid siden jeg har lavet hummus, manden kan ikke lide det og så er jeg ikke så god til at lave det bare til mig selv.

Men, men her den anden dag fik jeg hummus med til noget take out og jeg lod Anker smage! Det kunne musen godt lide og så slog det mig. Nu har jeg jo den oplagte mulighed for at dele min smag for hummus og alle de andre ting som jeg kan lide med Anker.

Så nu står der en stor potion i køleskabet, så kan de andre i mødregruppen også præge deres børn i morgen;-)



lørdag den 8. oktober 2011

manglede et plus på overskudskontoen

Kender I de der dage hvor man bare føler sig desperat! Sådan en dag har jeg haft!Mand og barn er en pain in the ..., alting driller og jeg ser bare mere og mere rødt. Om jeg så skal skifte en ble så ender jeg med at blive pisset på!

Om det er fordi manden har eftermiddags/aftenvagt både i dag og i morgen og skal på kursus hele næste uge, eller fordi hele hjemmet ligner noget der er løgn og mødregruppen kommer på mandag eller måske var jeg bare sur!

Nå men vi skal så lige nå ned og handle inden manden skal på arbejde og der var altså ingen vej uden om! Vi var ved at løbe tør for bleer og så skulle der jo handles til mødregruppen på mandag!

Findes der noget værre end at handle med alle de andre (læs:Idioter) lørdag formiddag, nej det tror jeg ikke! Jeg starter pænt ud, men barnevognen bliver mere og mere forvandlet til en bulldozer, i takt med at jeg ser mere og mere rødt!

Hjemme igen tager manden afsted på arbejde, han lignede faktisk en der var lidt lettet over at han skulle på arbejde!

Jeg får lagt Anker til en lur og får en dejlig kop kaffe!

Her syntes jeg så lige at jeg vist har brug for lidt plusser på overskudskontoen, så jeg beslutter mig for at lave lidt frugt- og grønsagsmos.


Så nu står der 3 skåle til afkøling i køleskabet. En gang gulerodsmos, æblemos og sveske/æblemos, sidst nævnte er frit fra Tines opskrift her.

Jeg kunne jo bare have fremvist mosen som et glansbillede, men nej, nogle dage går der bare desperate housewife i den, kender I ikke det?



torsdag den 6. oktober 2011

Ta Da på hagesmække

Jeg havde jo en ret lang to-do liste i sidste uge.

Da jeg desværre blev ramt at lidt sygdom i denne uge, så har jeg ikke nået så meget som jeg ønskede.

Hagesmække til Anker; tjek:




Denne del er min to-do liste er jeg nogenlunde tilfreds med, skal dog have lavet lidt flere.

Det næste var en gave til lille Mie  fra mødregruppen, som tak for lån af flyverdragt; halvt tjek:


Ja, her blev det altså kun til to hagesmække, så jeg skal lige ha lavet et par hurtige bukser også. Men da jeg var syg da vi havde mødregruppe, så har jeg jo også lidt flere dage til at få gaven færdig!

Sidste punkt var barselgave til lille Maren; Tjek (dog har jeg fået hjælp ude fra;-))



Lille Maren skal have en patchworkbold og en Ej Sikke Lej heldragt. Jeg kæmpede mig lige til lagersalg inden jeg måtte ligge mig! Så det er måske med lidt snyd, men tror nu at gaven nok skal falde i god jord:-)

Det er nu dejligt også at få lov at lave lidt i pigefarver engang imellem!




onsdag den 5. oktober 2011

sendt til tælling



Øv også, feber, snot og ondt i halsen siden i mandags!

Manden har heldigvis været hjemme og har taget Anker det meste af tiden, men i morgen skal han på arbejde igen.
Så jeg krydser fingre for at jeg er rask i morgen.


Published with Blogger-droid v1.7.2

søndag den 2. oktober 2011

Banko



Vi har været til banko idag. Hold nu op det er da noget for sig selv!

Folk har små lykke figurer med der skal stilles op på en sirlig måde.

Vi startede blødt op og delte 6 plader, vi havde jo også Anker at holde styr på! Alligevel kunne vi overhovedet ikke følge med og det endte med at de to garvede bankospiller overfor os sad og hjalp, mens de også havde styr på alle deres egne plader!

Nå, jeg måtte gå efter et par spil da Anker ikke gad mere!

- men sjovt var det:)

Manden kom hjem med en pose kaffe som var en sidemandsgevinst!


Published with Blogger-droid v1.7.2

lørdag den 1. oktober 2011

Flere gaver

Så kom den sidste gave i denne omgang gaveleg.

Denne gave kom hele vejen fra Holland, hvor Dorthe holder sin barsel med kæresten og skønne Johanne!




Af en eller anden grund er det bare altid sjovt at få gaver fra et andet land.

Her er de godter Dorthe har fundet til mig i Holland.
Der er en 4 meter lang plastikflagranke i fede farver og mønstre, en ansigts maske, en lille elefant huskeblog, mosgummi glimmer bogstaver, super seje flag, lidt frugt te og lidt slik!

Tak for den fine gave Dorthe:-) Kig ind til Dorthe på bloggen Rumpetski!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...