Sider

torsdag den 5. januar 2012

årets første gevinst og 120 andre ting...

Godt nytår alle sammen (lidt sent!).

2012 var ikke ret gammel før jeg vandt årets første giveaway her hos Barslundmadsen! Håber det er et varsel for at det bliver et heldigt år for mig i år;-)

Så denne fine pakke kom til mig idag:



Ja så må vi se hvilke sjove ting jeg kan få ud at disse 4 ruller masking tape:-)


Ellers har jeg super travlt herhjemme!

Anker skal starte i vuggestue på mandag og jeg har haft travlt med at klargøre det hele.


  • futter købt på nettet- tjek
  • overtræksfutter købt på dba- tjek
  • navnestrygemærker bestilt på nettet - tjek
  • En stak uldbodyer købt på nettet - tjek
Det hele falder sammen med, at bassen selvfølgelig er ved at vokse ud af alle sine bukser, så symaskinen kører også på højtryk!

Der bliver også lidt tid til at nyde tiden herhjemme med Anker! Jeg har lidt (læs: total meget) krise over at jeg ikke længere skal tilbringe så meget tid med ham.

For snart skal Anker tilbringe det meste af dagen med: Aynur, Hadesa, Majbrit og Trine, jeg håber virkelig at han er klar, for jeg er på ingen måde!
(Og hvis der er en mere der prøver at berolige mig ved at sige: "det bliver så godt for ham" så tror jeg nok jeg skriger!)


8 kommentarer:

  1. Det er det da helt sikkert, altså tegn på et heldigt år for dig/jer.

    Håber han får en rigtig god start. ;o)

    SvarSlet
  2. Vil bare lige sige, at du er helt og aldeles fantastisk sød! Jeg blev SÅ glad for din kommentar! :)
    Kh Line

    SvarSlet
  3. Og ps. Jeg har købt nogenlunde de præcist samme ting til Freja, der startede i vuggestue i mandags + er i gang med at skrive et indlæg om, hvordan den lille dame er ved at vokse ud af sine bukser... Det er da lidt sjovt... :D

    SvarSlet
  4. godt at se den kom frem, jeg håber du kan bruge dem....og så må du gerne drysse lidt af dit held imod mig det ville være dejligt :-)
    min datter skal starte i vuggestue her i januar så kender alt for godt til tjek lister.... jeg mangler kun en taske så er jeg i hus.. skønt.
    og ja den kommentar du nævner er no go herhjemme... hader den værre end noget andet, frederikke er godt nok 2 år og ja, jeg ved det godt HUN SKAL NED OG LEGE MED ANDRE BØRN..BLA BLA.... men vi har taget konsikvensen og valgt at jeg skal arbejde hjemme så det er gud ske lov kun 3½ time om dagen alle ungerne er væk.. jeg har siden jeg sendte min søn i dagpleje tilbage i 2006 ikke været stolt ved det, heller ikke med nummer 2, og jeg ved, det bliver det samme nu med nummer 3 ( jeg lære det bare aldrig) men derfor er jeg lykkelig for at jeg kan arbejde hjemme som selvstændig så det er så få timer om dagen...
    SÅ NEJ ingen kommentar herfra...
    gitte

    SvarSlet
  5. Uh husker tydelig de følelser jeg havde, da min nu 3 årig dreng skulle starte i dp. Det var frygteligt ! Og alle sagde også til mig; det bliver så godt for ham og dig... Og nej det gider man bare slet ikke at høre!
    For min søn blev det så bare heller ikke spor godt! En lang og kedelig historie, som endte med vi fik ny dp mor fra dag til dag.. Som så til gengæld var den bedste dp ever!
    Men lige meget om man skal sende dem i vuggestue eller børnehave, så er det åbenbart skræmmende.. Den store verden venter dem.. En verden hvor vi ikke har 100 procent styr på hvad de laver, hvornår de laver hvad, om de griner eller græder og mere skræmmende bliver det ikke! Men det skal nok gå for det skal det jo... Og man vænner sig til det, men øv hvor det er hårdt for moderen..
    Jeg håber i får en rigtig god vuggestue opstart, glæder mig til læse mere om det:)
    Kh Pernille

    SvarSlet
  6. Pia: Tak, jeg håber også på begge dele...

    Line: Det var så lidt;-) Og he he, det er jo lidt sjovt at følge med når man har jævnaldrene børn, det er jo ikke kun med vores navn der er ligheder;-)

    Gitte: Ja, mange tak for pakken:-) Ja det er ikke let at sende de små afsted! Jeg var nyuddannet lige inden jeg gik på barsel, så her venter arbejdsløshed, så jeg ved slet ikke hvad jeg skal ud til, når jeg forhåbentlig snart finder et job!

    Pernille: Puha, ja det er så skræmmende, lidt rart at høre at det ikke kun er mig der har det sådan!

    Rosalinda: Ja, nogle gange er man bare heldig:-)

    SvarSlet
  7. Gud så organiseret du er! Har i mandags afleveret Marcipangris i vuggestue for første gang, og havde overhovedet ingen lister at tjekke af.. Men til gengæld samme nervøse sommerfugle i maven, og jeg stortudede da også da vi kom ud og skulle være væk i en halv time anden dag. Er nu startet på job i dag, så det er farmand som afleveret, pyha også hårdt for ham. Men den lille elsker det tilsyneladende.. og din lyder da også til at hygge sig. :) pøj pøj videre.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...