Lørdag:
Søndag:
Selvom weekenden ikke er helt overstået endnu, så tillader jeg mig alligevel at udgive et indlæg om denne weekend.
Farmand har fri denne weekend og for en gang skyld havde vi ingen planer eller gæster!
Så vi har nydt nogle fridage sammen i den lille familie.
Lørdag gik turen til zoologisk have.
Lige for tiden tænker jeg meget over den kæmpe omvæltning der snart sker i Ankers liv, når han går fra at være enebarn til storebror!
Derfor var lørdagens zoo tur døbt, storebror turen! En familie udflugt hvor Anker stadig er centrum.
Og han elskede det!
Jeg tror vi allesammen er lidt spændte på hvordan det bliver at være en familie på 4, men selvom Anker sikkert lige skal vænne sig lidt til den nye situation, så mener jeg at det at få søskende er den største gave vi kan give ham.
Nu får han en at dele barndommen med og en at dele ansvaret over de besværlige forældre når vi bliver ældre;)
Når, det var en masse udenom snak, tilbage til emnet: weekend!
Lørdag var vi som sagt i zoo, hvor Anker endelig har nået en alder hvor han blev begejstret over at se de forskellige dyr. Til frokost havde vi medbragt hjemmebagt pølsehorn ( mine lavet med elverbrød, faktisk ret gode!).
Efter zoo, løb vi ind i Priden, som jo altid er festlig:)
Da alle busser var aflyst, måtte vi gå tilbage til Hovedbanen! Hvilket mit bækken ikke var helt så glad for (godt jeg havde taget mit elastikstøttebælte på!), så der blev afholdt en del pauser og tilsidst endte vi også med at spise tidlig aftensmad på en cafe.
Alt i alt en super hyggelig dag og Anker nød den:)
Søndagen, idag har indtil nu stået på en blanding af praktiske gøremål og afslapning.
Leg, rengøring, vasketøj, stofsortering, middagslur, kaffepause med benene oppe, færdiggørelse af patchwork bold!
Håber jeres weekend har været lige så god som min...
Min har været meget stille og rolig, men det passer mig også fint... :0)
SvarSletDet kan godt være, at det er et dumt spørgsmål, men hvad er elverbrød? :)
SvarSlet