Sider

onsdag den 4. september 2013

en blå tråd i efterårsgarderoben...

Jeg arbejder videre med Ankers hjemmesyet efterårsgarderobe og indtil nu kan man vist godt sige at det er efter en blå tråd.

hjemmesyet drenge børnetøj


hjemmesyet drenge børnetøj

hjemmesyet drenge børnetøj

Mange gange når jeg syr, bliver jeg inspireret af noget og kaster mig over et projekt. Mange gange har jeg prøvet at stå med en fin ny hjemmesyet ting som ikke passer til noget af det andet tøj i garderoben.

Derfor prøver jeg nu at koordinere lidt bedre, så tøjet lettere kan mikses på kryds og tværs.

Denne gang har jeg syet to bluser i lækker interlock, med matchende ærmelapper og ribkanter.
Dem der følger mig på Instagram (@linsensp) har allerede set at disse bluser også var min debut i brug af oplægning med tvillingenål. Ved ikke hvad jeg gjorde forkert sidst jeg prøvede, men denne gang gik det let og jeg har fået en syning der er okay elastisk, uden at bule for meget.
Måske er det fordi at det er interlock som er lidt tykkere kvalitet end almindelig jersey?

Jeg fortryder lidt at jeg ikke syede brystlommer med samme kontrastfarver, men jeg var lidt bange for at "over do it", med både ærmelapper, ribkanter og brystlommer. Men tror godt de havde kunnet klare "more is less";)

Disse bluser matcher fint det hjemmesyet sæt fra den anden dag (se her).

hjemmesyet drenge børnetøj

Nu skal der syes flere bukser der matcher, inden jeg kaster mig over nye farver...for efteråret skal ikke kun være marineblåt, selvom det er yndlings farven for tiden.

Planlægger du dine hjemmesyet ting, så de matcher?

10 kommentarer:

  1. Kender godt det med at man har mange forskellige print, som ikke helt matcher hinanden. Jeg plejer at løse det ved at bukserne altid er ensfarvet, så går det rimeligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Indtil jeg fik min overlocker har jeg kun syet bukser, men nu syer jeg også bluser og sweatshirts. Derfor har jeg meget for øje, at jeg også får syet ting der er nogenlunde neutrale. Det er bare så let at komme til at lave mange (ofte farverige) detaljer!

      Slet
  2. uha ja... jeg er også meget planlæggende så det kan passe sammen.. for jeg er ikke den som sætter mange forskellige farver og mønstre sammen.. :o)

    fine bluser du har fået lavet.. jeg prøver også at hoppe med på din "brug fra lageret" og jeg skal også nok flashe stoflageret snart.. det skal bare lige samlet nogenlunde sammen.. Der er lige en lille pige der har leget og hevet det meste på gulvet.. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, heldigvis går Anker ikke så ofte ombord i stoflageret! Dog med undtagelse hvis han ser bilstof;)

      Glæder mig til at se dit lager. Ja, jeg kører hårdt på med brug fra lageret, men indtil nu har jeg kun taget hul på forholdsvis nyeligt indkøbt stoffer, så føler lidt jeg snyder!
      Men, bunkerne svinder og det er jo det vigtigste;)

      Slet
  3. Svar
    1. Hi hi ja;)
      Legede faktisk lidt med noget maritimt i overskriften af indlægget, men kunne ikke få det til at fungere!

      Slet
  4. Tjahh... Både og, jeg ved at alle de ting jeg laver passer med et eller andet...
    Men jeg sørger altid for at have neutrale basis bukser og bluser som kan kombineres med det andet på kryds og tværs...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver også at have neutrale ting, men nu hvor jeg syr alle bukser og flere og flere overdele til Anker, så skal jeg jo huske og skrue lidt ned for detaljerne, så det ikke bliver for meget;)

      Slet
  5. Det er super fint med sådanne sweatshirts, og godt det gik godt med tvillingenålen denne gang :-)
    Jeg syr oftest i nuancer så tingene passer lidt sammen på kryds og tværs, men ellers har jeg, som Karen Elisabeth også siger, en del helt basisting så alt kan bruges på kryds og tværs

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var fedt at jeg fik twillingenålen til at fungere, følte mig lidt begrænset af at der skulle rib kant på alle overdele!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...