Sider

søndag den 31. juli 2011

jeg har fået en gave...


Formiddagen!

Det føles som en gave!
Jeg tør næsten ikke sige det højt af frygt for at "jinx it"!

Det ser ud til at Anker endelig er ved at få en rytme! Han har overgivet sig og er begyndt at sove om dagen. Ikke at han ikke har sovet om dagen indtil nu, men i en periode har det kun været powernaps ved brystet! Hvilket godt kan være lidt belastende i længden.

Med manden tilbage på arbejde efter 3 ugers barsel (ligger og sover fra nattevagt lige nu) og Anker i barnevognen på altanen, så nyder jeg min formiddag med en hjemmelavet latter. Af en eller anden grund har jeg ikke kastet mig over bunken af stof, jeg sidder bare og nyder min kaffe, stilheden og kigger ud af vinduet.

Men hvis Anker følger sin nye rutine, så har jeg også en god time endnu!

(hope I didn't jinx it med dette indlæg!)

Published with Blogger-droid v1.7.2

torsdag den 28. juli 2011

Godnat og sov godt

Vi er ved at lære Anker at falde i søvn selv.
I dag så det sådan ud, da jeg ville tjekke om han var faldet i søvn.

Anker 4 mdr.

Det har også været en stor dag, Anker har rullet fra ryg til mave for første gang.
Den tid hvor han ligger som man efterlod ham er altså forbi:-)
Det var vist godt at jeg stoppede med at putte ham i vores seng. I stedet sover Anker lige nu i min gamle tremmeseng, som både mine brødre og jeg har sovet i.
Den er ikke så bred, så den passer perfekt ved siden af vores seng.
Vi har ellers købt en fin kili seng til Anker, den står og venter på, at han skal sove på sit eget værelse (det er mor ikke klar til endnu!).

onsdag den 27. juli 2011

Boys Month 2011


Igen i år har Frk turkis tema måned for alle os drengemødre!

Sidste år var Boys Month juli 2010 og det var her jeg blev fast læser af bloggen intet anende om at jeg her et år efter selv ville være drengemor;-)

Derfor har jeg meldt mig til at deltage i Boys Month i år. Jeg glæder mig til at blive inspireret til en masse nye projekter til Anker. Ligeledes er det en god mulighed for at være lidt produktiv, måske er det efterårsgarderoben eller nogle andre sjove drenge ting der skal laves!

Her er en lille collage over drengeting jeg allerede har lavet:


Skal du være med så tilmeld dig her.

lørdag den 23. juli 2011

Jeg mangler ord...


Jeg ved ikke hvad jeg skal sige og alligevel bliver jeg nød til at sige noget.
Det er med stor afmagt og meningsløshed, at jeg ser de forfærdelig billeder fra Norge rulle over tv skærmen.
Jeg er rystet og kan slet ikke forstå at en gal mand kan ødelægge så meget på så kort tid.

Anker har idag fået lidt flere kys og kram mens tårene har fået frit løb ned af mine kinder.
Hvad er det for en verden vi lever i?
Unge mennesker der involverer sig i politik og er aktive i et demokratisk valgt regeringspartis ungdomsorgansation bliver ofre for en massakre.
Jeg tænder nu et stearinlys i vinduet i ære og respekt for de døde og de efterladte.

onsdag den 20. juli 2011

Blog award


Jeg har modtaget en blog award af hadlas hjørne på nettet.

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af.
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
Man skal svare på 5 spørgsmål.

Og de 5 spørgsmål kommer her:

  1. Hvorfor begyndte jeg at blogge? Mens jeg studerede arbejde jeg i et callcenter hvor vi sad og ventede på at der kom kald ind. Ventetiden blev brugt på at surfe på nettet og heraf også en del tid på facebook. En dag blev der lukket for adgangen til facebook og jeg skulle derfor finde noget andet at bruge tiden på. Tilfældigt faldt jeg over en blog da jeg lavede en google søgning på tapet på ting! På denne måde havnede jeg lige midt i blogland og jeg var solgt. Min blogroll blev langsomt længere og med tiden fik jeg også blod på tanden til at vise mine egne ting frem. Da jeg opdagede blogland var jeg samtidig i den situation at jeg var ufrivillig barnløs på 2 år. Jeg brugte på dette tidspunkt mange aftener på at læse på min-mave.dk hvilket ikke hjalp hele min situation ret meget. Blogland blev min positive redning. Jeg var så dybt imponerede over alle de dygtige og kreative kvinder, med så ofte positive livssyn. Dette fik mig væk fra det negative og selvmedlidenheden som jeg dvælede i på mm. Så stort tak til blogland:-)
  2. Hvilke blogs følger du? Jeg følger rigtig mange, men det er meget få som ikke har kreative indlæg, fyldt med gør det selv kreationer. Jeg elsker det. Jeg får meget inspiration her og jeg får lyst til at skabe selv og fremvise det.
  3. Favoritfarver? Jeg er lige mor til en dreng og det har haft en betydning for mine farvevalg...især grøn, brun og mørkeblå (bare ikke baby lyseblå, den er banlyst herhjemme)
  4. Favoritfilm? Puha, en god kærlighedsfilm går jeg ikke af vejen for, dog er det svært at få manden med på denne. Ofte bliver det så til, hvad manden sælger som en "glad action" film. Jeg kan se det meste bare det ikke er eventyrfilm eller gyser!
  5. Hvilke lande vil du gerne besøge? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at besøge asien, lande som Vietnam, Japan og Kina. Jeg har rejst meget i Europa og Nordamerika og har da også været i sydamerika en enkeltgang.

Jeg vil gøre som Hadla og sende awarden videre til de 5 øverste på min blogroll med mindre end 100 faste læsere lige nu!

http://mille1000fryd.blogspot.com/ (har præcis 100 faste)

Håber at I vil lege med:-)



mandag den 18. juli 2011

Barnedåb






#1: Festlokalet inden det går løs.
#2: Nærbillede af bordpynten, med de foldede serviet skjorter med slips.
#3: Selv toiletpapiret matcher (kunne ikke lade være da jeg så det i søstrene grene. Håber ikke det smittede af nogle uheldige steder!)
#4: Maden! Argentinsk BBQ, med argentinsk grillmester.
#5: Hovedpersonen Anker, traditionen tro sov han en gang i dåbskjolen inden den kom af. Dåbskjolen er fra min familie. Ankers tipoldemor har syet den af hans oldemors konfirmationskjole. Ankers mormor og 3 søskende er døbt i den, derefter er jeg selv og mine 2 brødre samt Ankers fætter og kusine. 

Vi havde en hel fantastisk dag, der desværre gik alt for hurtig. Anker klarede kirken så flot og kunne enda smile og pludre til præsten under dåben. Da festen begynde tog han en lur på 2 1/2 time, hvilket langt fra er normalt for "hr. powernap" så det var jo dejligt. 
Anker har fået så mange dejlige gaver og det hele kunne næsten ikke have været bedre:-)

Nu trænger vi til at slappe af nogle dage og få sat gaver på plads og ellers nyde det sidste af fars barsel.






fredag den 15. juli 2011

fra flamingo danser...

Jeg kom for nogle uger siden glad hjem, med den kjole jeg skulle have på til Ankers dåb!
Det er jo ikke helt nemt at finde en pæn kjole, som også er ammevenlig!

Da jeg så prøvede den igen forleden dag, var dem lige pludselig helt forkert. Jeg klagede min nød til min mand. Han sagde straks at jeg skulle købe en anden, han ville ikke sige noget før nu, men jeg lignede en flamingo danser i den kjole!

Så i går gik jagten endnu en gang ind på en kjole.
Pludselig var den der, den helt perfekte kjole...men lige en tand før lille og ingen størrelse større:(
Den var nok også lidt over budget, taget i betragtning at det var kjole nr. 2!

Men jeg kunne bare ikke få den ud af hoved. Jeg ringede rundt og fik den rigtige farve og størrelse hængt til siden i Inwear på strøget.

I morges hentede jeg den og den passede perfekt også var den på udsalg til halv pris:)

I får kun et lille sneak peak af den...

Published with Blogger-droid v1.7.2

torsdag den 14. juli 2011

Ta Da



Så er det torsdag igen og jeg er bare 3 serviet slips fra at kunne sige ta da! (to do ses her)
Så har jeg også foldet 34 serviet skjorter og 34 slips.
Vi er næsten klar til barnedåb på søndag. Kryds fingre for at solen titter frem:)

Published with Blogger-droid v1.7.2

søndag den 10. juli 2011

far på barsel!




Så der bliver lavet lidt ting herhjemme...

#1:Der er sat tapet op på Ankers værelse. Skal nok snart vise hele værelset frem.

#2:Nu er der også afdækket i køkkenet, så vinduet endelig kan blive malet. Da vi flyttede ind for lidt over 3 år siden sætte jeg malertape langs fodpanelet i køkkenet. Nu ser det ud til at de endelig også får en tur. Det er utroligt hvad man lærer at leve med når hverdagen går.

#3:Vi nyder selvfølgelig også at vi er 2 om Ankermanden:)


Published with Blogger-droid v1.7.2

fredag den 8. juli 2011

To do vol. 4!

Jeg tager en omgang to do mere.
Næste søndag igen (17/7) har vi barnedåb og i den forbindelse er der en lang to do liste. Jeg vil spare jer for de kedelige og kun vise det sjove;-)


Dette er alt vores pynt! Da barnedåben er efter torsdag (som jo er ta da dag!), så kan jeg af gode grunde ikke vise frem torsdag som normalt.
Dog har jeg et lille kreativt delmål som skal være færdig inden torsdag:


Serviet foldning! Så på torsdag vil jeg fremvise 32 flotte foldet servietter(tænker lidt jeg snupper den på forsiden, men har ikke besluttet mig endnu)!
Ligeledes skal der laves 32 bordkort til.

Ta da vol.3 (forsinket!)

Her er jeg så med en forsinket ta da! To do ses her!



#1: patchworkbold kun med dyremotiver.Båndet med de små bambier og det med stjernerne lå i denne goodiebag og er fra http://www.malika-rosa.dk/shop/frontpage.html.

#2: udfordringer i filt blev til en cupcake som er set mange gange før her i blogland. Opskriften til den fandt jeg her. Da denne er til en 3 mdr. gammel pige, blev den uden perler som pynt. Tilgengæld er der en klokke indeni:-) 

Jeg blev lidt forsinket med ta da i denne uge, da vi havde et oversvømmet kælderrum der lige skulle ordnes!

Heldigvis var denne stak ikke druknet:


En hel pose med gamle børnebøger som den tidligere ejer har efterladt! Der er de skønneste bøger fra 1960'erne.


fredag den 1. juli 2011

To do vol.3!

Næste uges to do er igen en lille forsigtig en. Vi skal på besøg hos mormor og morfar i weekenden og vi får selv en overnattende gæst i næste uge.

Men, men jeg skal nå at lave en makker til patchwork bolden, denne her udelukkende med dyremotiver (er tyvstartet)!



Jeg vil også gerne lave et eller andet af den her stak filt:


Jeg fik hele bunken af en fra min mødregruppe, så jeg tænker måske en lille gave til hendes datter. 
Har du nogle gode ideer?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...