Sider

søndag den 28. november 2010

PeePee Teepee

Jeg sidder lige her og læser et indlæg hos bare WUNDERBAR .

Det handler om sådan et skønt hjemmelavet juletræ:

Billed er lånt hos bare WUNDERBAR



 Jeg kom sådan til at grine da jeg så det, for igår havde jeg fundet noget der lignede på Etsy.
Nemlig disse PeePee Teepee:
Billed lånt Her fra

 Så efter jul kan juletræet altså også bruges til når man skal pusle små drenge børn ;-)
Syntes simpelthen at det er noget af det sjoveste jeg har hørt/ set længe:-)

Siden sidst!

Min aktivitet her på bloggen er meget begrænset for tiden.
Jeg har super travlt med min Bachelor opgave. Samtidig er mit overskud bare ikke helt i top. Lillemanden i maven bliver lige for tiden omtalt som snylteren der stjæler al min energi ;-) Men når så jeg får et venligt spark i maven er alt tilgivet.
Jeg har idag sidste arbejdsdag på mit studie job gennem 4 år, så resten af december kan jeg hellige mig opgaven. Håber at det hjælper lidt, men tror bare at jeg i bund og grund ikke gider. Jeg dagdrømmer om barsel og baby. Jeg drømmer om alt det jeg skal sy til lillemanden, stoffet ligger kun og venter på at opgaven er afleveret.
Jeg drømmer om børneværelset der skal indrettes.
Sidst men ikke mindst så drømmer jeg om min nye rolle som mor, jeg glæder mig.
Men nu må jeg prøve at begrænse overspringshandlingerne dvs.
  • Ikke mere net shopping af børnetøj, ting og stof.
  • Ikke mere snagen på facebook
  • kun bruge minimum af tid på at læse på terminsgruppen på min-mave
  • Samt minimering af denne dejlige tidsrøver i form af blogland
Men helt væk her inde fra kan jeg jo nok ikke holde mig;-)

tirsdag den 16. november 2010

Houston...

Jeg er virkelig blevet grebet af denne blog verden, her er fyldt med inspiration.
I dag har jeg drømt mig hele vejen til Houston! Prøv at se disse lækre billeder på den her lækre blog:


Hvor ville jeg da gerne ha været med til dette Quilt Market!

fredag den 12. november 2010

Molo lagersalg

Har været til Molo lager salg idag.
Det er helt sikkert et besøg værd, de har åben resten af weekenden.



torsdag den 11. november 2010

Date i morgen

Jeg har en date med mig selv i morgen!
Jeg har de sidste 14 dage knoklet med en rapport der skal afleveres i morgen.
Det eneste der holder mig kørende lige nu, er alle de aftaler jeg sidder og laver med mig selv.

Når der er afleveret skal der først drikkes lidt kaffe med studie kameratarne.
Derefter skal jeg lige forbi Molo's lagersalg , har hørt det skulle være godt!
Sidst men ikke mindst har jeg en date med min Bernina, der skal syes!

Nu må vi se hvor meget jeg når til i morgen, men lige nu sidder jeg og drømmer, det er det der holder mig gående.
Når, jeg må hellere afslutte denne overspringshandling og få lavet rapporten færdig.

mandag den 8. november 2010

Bløde bukser

Faldt over et mønster i Ingelise's sy magasin sep. 2010.
Det skulle afprøves:


Så her er første hjemmesyet bukser til lillemanden:-)
Dog vil jeg sige at det er en meget stor str. 60, der går nok lidt før han kan passe dem.
Til sammenligning ligger de her ved siden af en str. 56 fra H&M:


Syntes det er svært at finde de helt små sy mønstre.
Kan du anbefale et godt mønster til en helt lille baby?

lørdag den 6. november 2010

Stof på nettet!

Jeg søger med lys og lygte efter gode netbutikker der sælger stof!
Jeg kender selv følgende:

http://www.stof2000.dk/
http://www.stofogstil.dk/
http://www.malika-rosa.dk
http://www.stofogstuff.dk/shop/frontpage.html
http://www.frautulpe.de/

Kan I anbefale nogle andre gode?
Eneste krav er at de skal være fra europa, da jeg ikke gider ryge i tolden.

torsdag den 4. november 2010

Kitch kronhjort:-)

Var i Notre dame den anden dag. Jeg elsker bare den butik, selv om jeg egentlig var derinde for at købe en gave, fik jeg da også selv lidt godt med hjem.
På julepynt bordet faldt jeg over den skønneste lilla glimmer kronhjort:


Nu står den og pryder "karminhylden" også kaldet hylden over tv'et. Syntes den står godt til den grønne kaffekande. I Notre dame faldt jeg også over disse søde knager som skal op ude i køkkenet.


I Tiger fik jeg fat i de skønne knappenåle, som er set rundt omkring her i blogland.-)
Uh, jeg elsker at komme hjem med gode indkøb.
Mens jeg sidder her og laver dette indlæg kan jeg se at jeg har glemt den vase jeg også købte i Notre dame. Den er allerede flyttet så fint ind i vindues karmen at jeg helt har glemt den. I får den at se en anden dag;-)

onsdag den 3. november 2010

Overspringshandling

I stedet for bacheloropgave har jeg lavet denne her:


Mønsteret har jeg her fra.
Sådan en lille en kunne man da hurtigt lave, inden skrivning går igang. Først i lidt restestof, hvilket jeg er glad for, for den har lidt "skønhedsfejl".
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...